23. juni 2021
Det var tilsyneladende på denne grund, politiet gjorde fundene efter vejledning af Thomas Gotthard. Der er ikke længere afspærret, men indehaveren af stedet har sat en seddel på det gule skur, hvor han tilkendegiver, at man gerne må kigge men ikke gå ind.
gallery icon

Se billedserie

Det var tilsyneladende på denne grund, politiet gjorde fundene efter vejledning af Thomas Gotthard. Der er ikke længere afspærret, men indehaveren af stedet har sat en seddel på det gule skur, hvor han tilkendegiver, at man gerne må kigge men ikke gå ind.
Foto: Steven Knap, BYRD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medie: Præst tilstår drab på hustru

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medie: Præst tilstår drab på hustru
Opdateret 11. juni 2021 kl. 17:25
Frederikssund - 11. juni 2021 kl. 16:27
Af Henrik Gregersen

Præsten Thomas Gotthard har nu afgivet en fuld tilståelse om drabet på hustruen Maria From Jakobsen.

Det erfarer sn.dk i lighed med flere andre medier.

Allerede i sidste uge stod det klart, at Thomas Gotthard efter syv måneders varetægtsfængsling var begyndt at fortælle om sin forbrydelse til politiet.

Således var det Thomas Gotthard selv, der ledte politiets teknikere til dét sted ved Sundbylille nær Frederikssund, hvor politiet gjorde "fund" i relation til drabssagen.

Torsdag aften blev en grusvej ved en gammel jernbaneviadukt spærret af, så politiet kunne arbejde i fred i området, og fredag eftermiddag blev en grund med et mindre sommerhus og et par skure afspærret.

I dag er afspærringen fjernet, men på ét af skurene har ejeren hængt en rød lap papir, hvor der står:

"Kig bare. Men adgang forbudt. Mvh Ejeren."

Overfor Sn.dk har efterforskningsleder Jakob Grell afvist at kommentere, om der var tale om en egentlig tilståelse, da politiet blev ledt på sporet af dét, der ifølge sn.dk's oplysninger menes at være Maria From Jakobsens jordiske rester. En endelig retsteknisk analyse er dog endnu ikke afsluttet.

Heller ikke i dag ønsker Jakob Grell at kommentere udviklingen i sagen:

"Jeg har ingen kommentarer til de oplysninger, der er fremkommet. Jeg forventer, vi udsender en pressemeddelelse, når der er noget nyt i sagen," konstaterer han.

Thomas Gotthard har indtil for en uge siden ifølge retsbøgerne undervejs i efterforskningen dels nægtet at udtale sig og dels givet modsatrette forklaringer, når han har udtalt sig.

Men dét sluttede altså sidste uge, hvor han ifølge sn.dk's oplysninger selv var med ude for at lede efterforskerne frem til det sted, hvor han havde skilt sig af med liget af sin hustru.

Opdateres....

arrow Læs også: Efter måneders tavshed: Nu taler drabssigtet præst
Savnet siden efteråret

43-årige Maria From Jacobsen blev meldt savnet af sin søster 27. oktober.

Dengang blev det oplyst, at hun dagen forinden havde forladt hjemmet i nedtrykt tilstand. Men dén oplysning dækkede altså angiveligt over, at ægtefællen, 44-årige Thomas Gotthard havde slået hende ihjel.
15. november anholdt Nordsjællands Politi for at have myrdet Maria From Jakobsen, hvis lig dog fortsat manglede.

Blandt andet søgehistorikken på hans computer belastede ham i en sådan grad, at han siden har siddet varetægtsfængslet.

Blandt andet skal han på internettet have søgt på ord som 'havdybde', 'forsvinden', 'selvmord' og 'olietønder'.

Han har ifølge politiet også været i besiddelse af store mængder af de stærkt ætsende midler kaustisk soda og saltsyre.

Ifølge eb.dk er den nærmeste familie orienteret om, at sagen nu med sidste uges fund og den angivelige tilståelse menes opklaret.

Sn.dk har fredag eftermiddag været i kontakt med en nærtstående relation til både Maria From Jakobsen og Thomas Gotthard:

"Men vi er blevet pålagt ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt," oplyser vedkommende til sn.dk

Sn.dk har fredag eftermiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Thomas Gotthards forsvarer Jesper Storm Thygesen.

Sådan er strafferammen

Det er endnu uklart, om Thomas Gotthard har tilstået drab, vold med døden til følge eller uagtsomt manddrab.

Og det kan få stor betydning for, hvor lang en straf, han i givet fald kan se frem til.

Strafferammen for drab går fra fra 5 års fængsel indtil livstid.
Strafferammen for vold med døden til følge kan maksimalt give 10 års fængsel, mens straffen for uagtsomt manddrab som udgangspunkt er bøde eller op til fire måneders fængsel. Ved særligt skærpende omstændigheder, kan straffen dog stige med op til otte års fængsel.

Straffen for usømmelig omgang med lig går op til et halvt års fængsel.

arrow Politiet med gennembrud i Mariasagen
04. juni 2021 kl. 11:13 Opdateret: kl. 11:13
1382458
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?