5. december 2020
Matilde Buck har åbnet frisørsalonen 'Hos Buck' på Roskildevej i Frederikssund. "Selvom jeg har meget vildt hår, og lige nu er det endda i en nedtonet udgave, så laver jeg mest helt naturligt, roligt hår," fortæller hun.  Foto: BM
Matilde Buck har åbnet frisørsalonen 'Hos Buck' på Roskildevej i Frederikssund. "Selvom jeg har meget vildt hår, og lige nu er det endda i en nedtonet udgave, så laver jeg mest helt naturligt, roligt hår," fortæller hun. Foto: BM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Matilde var aldrig i tvivl: "Jeg er super meget frisør"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Matilde var aldrig i tvivl: "Jeg er super meget frisør"

Matilde Buck kom i frisørlære som 17-årig, og underviste elever som 20-årig. I dag er hun 33 år, og har nu åbnet sin egen frisørsalon i Frederikssund

Frederikssund - 19. november 2020 kl. 17:19
Af Birgitte Masson

Det lå næsten i kortene, at 33-årige Matilde Buck en dag ville åbne sig egen frisørsalon.

Hendes oldemor var selvstændig frisør, og det var hendes mormor også.

Derfor blev Matilde Buck ekstra glad, da hun til åbningen af salonen, på Roskildevej 100 i Frederikssund, fik sin 82-årige mormors gamle rullebord.

"Det var det rullebord, min mormor havde stående i sin salon. Det er simpelthen så hyggeligt, rigtig retro og rigtig gammelt. Hun havde gemt det til mig, til den dag hvor jeg skulle åbne min egen salon," fortæller Matilde Buck.

Meget tyder på, at hendes mormor var klar over, at den dag ville komme:

"Jeg har altid drømt om at have min egen salon. Mine barbiedukker var altid kortklippede. Og da min mormor var frisør i Farum, hjalp jeg hende fra jeg var ni år gammel. Dengang genbrugte man permanent-papiret. Så sad jeg og glattede det, og fik 25 øre for hvert stykke papir. Men gik det i stykker, røg der 25 øre," siger Matilde Buck og griner.

Giver noget tilbage

Som 17-årig gik hun ud af folkeskolen for at komme i frisørlære. Fra den ene dag til den anden fik hun en elevplads i Farum, og kom senere til Østerbro. I en alder af 20 år underviste hun andre frisører sideløbende med, at hun arrangerede frisørshows. Hun lavede også make-over på kvinder for damebladet Femina, og så lavede hun hår til teaterbranchen - blandt andet parykker til Nørrebro Teater.

I dag er hun som selvstændig frisør tilbage til udgangspunktet, noget, der ser ud til at passe hende godt, specielt fordi hun har en helt klar holdning til, hvordan hun vil arbejde og drive sin forretning. Blandt andet ønsker hun, at arbejde så bæredygtigt som muligt. Hun giver et par eksempler:

"Jeg bruger udelukkende produkter uden for mange kemikalier i. Det skal være klimavenligt. Jeg kører med to produktmærker, det ene støtter hospitalsklovne, og det andet mærke planter nye træer. Det er vigtigt for mig at give noget tilbage."

Udover at tilbyde professionel behandling og pleje af håret tilbyder Matilde Buck også luksus til mænd:

"Jeg laver skægklip," siger hun og uddyber:

"Indimellem tager jeg på kursus i skægklip hos en god ven, der har en lækker forretning i Vognmagergade, som kun er for mænd, og som oser af rigtig mandehørmsstil." Hun smiler og tilføjer:

"Men selvom jeg klipper skæg, og selvom jeg har meget vildt hår lige nu, og det er endda en nedtonet udgave, så laver jeg primært helt naturligt, roligt hår på mænd og kvinder," understreger hun.

1382458
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?