23. marts 2019
Pia Klint Søndergaard, butikschef i Matas i Skibby, har netop lanceret et nyt tilbud, der skal gavne kunder med særlige behov. Foto: Ea Lykke Schausen
gallery icon

Se billedserie

Pia Klint Søndergaard, butikschef i Matas i Skibby, har netop lanceret et nyt tilbud, der skal gavne kunder med særlige behov. Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Matas tager imod sårbare kunder udenfor åbningstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Matas tager imod sårbare kunder udenfor åbningstid
Frederikssund - 20. februar 2019 kl. 04:36
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det estimeres at omkring 350.000 personer i Danmark lider af angst og én procent af alle danskere har en autismediagnose. For nogle kan den psykiske lidelse have den konsekvens, at det bliver umuligt at have en hverdag, hvor de eksempelvis kan tage offentlig transport eller handle i butikker. Pia Klint Søndergaard, der er butikschef i Matas i Skibby, mener, at der bør være plads til, at mennesker med psykiske lidelser også skal have en god oplevelse, når de handler i Matas. Hun har derfor lanceret et tilbud for kunder med særlige behov, hvor man kan have butikken for sig selv i en time udenfor normal åbningstid.

- Der sidder rigtig mange danskere hjemme i deres stuer, der ikke får handlet, fordi det simpelthen er for svært for dem. Hvis de endelig handler, så skal det hele gå så hurtigt, at de ikke får en god oplevelse ud af det. Matas handler jo om selvforkælelse, og jeg synes, det er vigtigt, at alle vores kunder kan få en god oplevelse af at være her, fortæller hun.

Formand for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, mener, at et tilbud som dette især kan blive gavnligt for unge, der lider af autisme.

- Det er et rigtig, rigtig godt tilbud, som jeg håber på, vi kommer til at se flere af. Autister vil jo for det meste rigtig gerne handle. De vil føle sig som en del af samfundet, og de vil gerne kunne røre og mærke produkterne, de køber, fortæller hun og uddyber, at det at handle under normale forhold kan være enormt stressende for autister.

Ønsker man at aftale en tid, kan man kontakte Matas Skibby på deres Facebook-side af samme navn eller ringe ned i butikken på telefon 47 51 21 12.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag den 20. februar.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede