16. september 2019
Becher-Madsen Service råder over 20.000 kvadratmeter lagerplads i Ølstykke og Slangerup.
gallery icon

Se billedserie

Becher-Madsen Service råder over 20.000 kvadratmeter lagerplads i Ølstykke og Slangerup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Logistikfirma er taget på væksteventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Logistikfirma er taget på væksteventyr
Frederikssund - 10. september 2019 kl. 07:16
Af Casper Suk Thorlacius Foto: Thomas Olsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det, der i sin tid begyndte som et rengøringsfirma, har nu udviklet sig til et erhvervseventyr inden for pakkeri og logistik for virksomheden Becher-Madsen Service på Industrivej i Slangerup. Virksomheden har nu helt skiftet spor, mangedoblet antallet af medarbejdere og leverer solide økonomiske resultater år for år, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Min far Otto Madsen, ejeren af Becher-Madsen Service, startede i sin tid et rengøringsfirma op med min onkel Lars Becher, da det var hårde tider, og der skulle produceres nogle flere penge. Otto havde sit almindelige arbejde, og så kørte han ud om natten og gjorde rent. I midt 90'erne startede han rengøringsgrossisten Becher-Madsen som et andet firma, hvor der blev solgt rengøringsartikler. Rengøringsdelen blev større og større, så Otto kunne droppe sit almindelige arbejde og leve af rengøring. I slut 90' erne var Otto Madsen på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og fik mulighed for at pakke produkter for Gillette. Det blev startskuddet til pakkeridelen og medførte, at Becher-Madsen under Otto Madsen som den eneste pakkede Gillette i hele Norden, forklarer Jonas Rose, søn af Otto Madsen og nuværende administrerende direktør i virksomheden.

Men først da Jonas Rose satte sig i direktørstolen i 2013 overgik virksomheden til det, den er nu: en rendyrket pakkeri- og logistikvirksomhed.

- Det var min beslutning at stoppe med at tilbyde rengøring, fordi der kom nogle store konkurrenter ind og satte sig på markedet. Derimod så jeg et stort potentiale i den anden del af forretningen, siger direktøren, som sammen med sin far, som stadig ejer virksomheden, har kunne se familievirksomheden vokse støt år for år.

- I 2011 var vi godt 60 ansatte, når der var mest travlt, og i dag har vi 180 ansatte fordelt på i alt ni lokationer i Slangerup og Ølstykke, hvor vi råder over 20.000 kvadratmeter lager og administration, uddyber Jonas Rose, som med stolthed konstaterer, at økonomien også trives i bedste velgående.

- Vores regnskaber er ikke offentlige, men det går godt. De sidste seks år er vi vækstet med over 200 procent målt på omsætning, og bundlinjen er stabil, uddyber han.

I dag har Becher-Madsen 108, primært danske, kunder, som tæller kendte firmaer som L'Oréal, Eva Solo, Co-Ro, Design Letters, Nøddebazaren og Spilbræt, for hvem Becher-Madsen pakker diverse produkter, før de lander på hylderne i butikkerne eller bliver sendt hjem til kunderne.

- Vores service består i dag af to dele. Den ene del er pakkeridelen. Eva Solo får for eksempel produceret delene til deres vandkarafler rundt om i verden, og de bliver så sendt til os, og vi sørger for at samle dem og pakke dem. Den anden del er »plukkedelen«, hvor vi opbevarer en vare for kunden og sørger for at sende dem, når kunden får en ordre, forklarer Jonas Rose.

Og når man nu driver en sund forretning med en anseelig millionomsætning, skal man også tage sin del af ansvaret for, at samfundet omkring én også fungerer, mener man i Becher-Madsen.

- Vi tager et stort socialt ansvar og samarbejder med jobcentrene i Frederikssund og Egedal Kommuner.

- Lige nu har vi otte ansat i fleksjob, og vi tager gerne folk i praktik. Desuden uddanner vi også elever inden for logistik, forklarer HR-chef Michelle Vive.

- Vi synes, det er vigtigt at hjælpe, hvis vi kan, og målet er, når vi ansætter folk i fleksjob, at de får så mange timer her som muligt. Går det godt, er vi også indstillet på at ansætte folk på ordinære vilkår, siger hun.

Og hvor langt kan man så drive en forretning, som de sidste år allerede har gennemgået en stor og positiv udvikling? Det spørgsmål stiller virksomhedens ledelse sig i øjeblikket.

- Vi laver intet opsøgende salg, da vi 7, 9, 13 indtil videre har været så heldige, at virksomhederne selv opsøger os på baggrund af vores gode ry, som vores eksisterende kunder er så fantastiske til at sprede, forklarer Michelle Vive og tilføjer:

- Derfor er vi nu et sted, hvor vi arbejder meget med at udvikle vores forretning. Vi har investeret massivt i it og EDI-løsninger for at gøre vores arbejdsprocesser bedre og hurtigere. Vi vil gerne sikre, at vi hurtigt kan skalere op, for på længere sigt kan et af målene også være at komme ind på markeder udenfor Danmark, siger Michelle Vive.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede