5. juni 2020
En stor lastbil til langture er tirsdag eftermiddag kørt hen over midterhellen i rundkørslen ved Frederikssundsvej og Strandvangen i Frederikssund, inden den er endt i en skrænt, hvor den har lækket dieselolie. Foto: Pressefotos.dk
gallery icon

Se billedserie

En stor lastbil til langture er tirsdag eftermiddag kørt hen over midterhellen i rundkørslen ved Frederikssundsvej og Strandvangen i Frederikssund, inden den er endt i en skrænt, hvor den har lækket dieselolie. Foto: Pressefotos.dk
Foto: LUI NISSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lastbil på afveje i rundkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lastbil på afveje i rundkørsel
Opdateret 24. marts 2020 kl. 19:38
Frederikssund - 24. marts 2020 kl. 18:14
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stor lastbil er kommet på afveje i rundkørslen ved Frederikssundsvej og Strandvangen i Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Der blev slået alarm over 112 klokken 16.55, og ifølge Nordsjællands Politi er lastbilen kørt op over rundkørslen.

- Vi har sendt en patrulje derud, men vi har ikke fået nogle tilbagemeldinger endnu, lyder det kort før klokken 18 fra vagtchef Søren Bjørnestad, Nordsjællands Politi, som dog oplyser, at der ikke er sendt ambulance til stedet.

Frederiksborg Brand & Redning er tilkaldt for at hjælpe med at fjerne lækket dieselolie, der skal undgås, fordi det ifølge vagtchefen kan give glatte vejbaner.

Ifølge indsatsleder René Bech fra Frederiksborg Brand & Redning kom lastbilen kørende fra nord og fortsatte hen over midterhellen, inden den endte op af en skrænt syd for rundkørslen. Men indsatslederen kender ikke årsagen.

- Han har hverken været beruset eller noget, siger René Bech, som tilføjer, at lastvognschaufføren ikke er kommet noget til, og at beredskabet iøvrigt har været kaldt til samme rundkørsel flere gange i den seneste tid.

Ved uheldet gik der hul på to 500 liters dieseltanke på lastbilen, der er beregnet til langture. Frederiksborg Brand & Redning har suget dieselolien op i tromler og afventer lige nu, at et firma, der håndterer kemikalier, skal afhente dielselolien.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?