11. juli 2020
Annette Sørensen er ansat som ny skoleleder for LOF Frederikssund fra nytår og ses her med LOF?s formand siden foråret, Jette Christensen: Foto: Privat
Annette Sørensen er ansat som ny skoleleder for LOF Frederikssund fra nytår og ses her med LOF?s formand siden foråret, Jette Christensen: Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LOF får ny skoleleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LOF får ny skoleleder
Frederikssund - 06. december 2019 kl. 18:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederikssund: LOF Frederikssund har fundet sin nye skoleleder i Annette Sørensen, der tiltræder jobbet den 1. januar 2020.

Annette Sørensen er uddannet cand. mag., blandt andet indenfor læring, udvikling, psykologi og samfund, og hun har i mange år arbejdet med faglig formidling i forskellige regi, herunder i forbindelse med HR, ledelse og kommunikation, oplyser LOF Frederikssund i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig meget til at være med til at sætte kursen for LOF Frederikssund, nytænke faglige linjer i kursusudbuddet og arrangere foredrag, men også til at kigge på strategien og nye samarbejdsrelationer. Samfundet udvikler sig, og vi skal følge med - både med hensyn til udbud, men også med hensyn til kommunikation og arbejdsprocedurer, siger Annette Sørensen i pressemeddelelsen, hvor hun fremhæver, at LOF Frederikssund har »en dedikeret bestyrelse og en masse dygtige og engagerede undervisere, som alle er med til at skabe en spændende aftenskole for borgerne«.

Jette Christensen, der afløste Sven Ambjørn som bestyrelsesformand for LOF Frederikssund i foråret, glæder sig til et stærkt samarbejde med Annette Sørensen.

- Vi er begge meget idérige og handlekraftige og vil sammen med bestyrelsen og underviserne i en udviklingsproces sætte kursen for LOF Frederikssund frem mod år 2022. Her vil vi arbejde for en bred vifte af faglige folkeoplysende tilbud på tværs af alder til borgerne i hele Frederikssund Kommune, fortæller Jette Christensen i pressemeddelelsen.

Samtidig sender Jette Christensen en stor tak til den afgående skoleleder Anne Raun, der blev ansat i 2016, og som med sit »meget kompetente og perfekte arbejde har ført LOF ind i den digitale verden, og har en stor fortjeneste i, at LOF igennem de sidste par år er blevet en endnu større aftenskole, med et endnu større tilbud«.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?