22. november 2019
Elsebeth Hutters viser sin papirkunst i udstilling sammen med Peter Haubro i Langes Magasin.
Elsebeth Hutters viser sin papirkunst i udstilling sammen med Peter Haubro i Langes Magasin.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstneriske venner aktuelle i ny udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstneriske venner aktuelle i ny udstilling
Frederikssund - 07. november 2019 kl. 20:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Billedkunstneren Peter Haubro og kunsthåndværkeren Elsebeth Hutters, der har kendt hinanden i omkring 50 år, er aktuelle i en udstilling, Frederikssund Kunstforening åbner med en fernisering lørdag den 9. november klokken 13-16 i Langes Magasin i Frederikssund, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Billedkunstneren og forfatteren Peter Haubro har siden årtusindskiftet opholdt sig i Marsanne i Frankrig og tidligere i Tirana i Albanien.

Han viser en serie malerier, collager, og collager i samspil med det kalligrafiske udtryk. De tager alle afsæt i indtryk fra hans mange rejser og ofte i kombination med mediernes billedverden.

Samme aftryk ses i hans akvareller og grafiske udtryk, og i de senere år har Peter Haubro illustreret oversatte digtsamlinger af forfatterne Klaus Rifbjerg og Thorkild Bjørnvig.

Kunsthåndværker Elsebeth Hutters, der bor i Frederikssund, er uddannet kunsthåndværker og designer indenfor glas og keramik og har siden interesseret sig for håndlavet papirkunst.

Elsebeth Hutters arbejder med papiret både i form og flade, og det kan dekoreres og siden overfladebehandles, så det bliver transparent og skaber en tiltrækning. Hun kan lide at arbejde med et materiale, som trinvis bygges op gennem flere processer og siden fremstår både skrøbeligt og i fast form.

Ved ferniseringen spiller Stefan G. Rasmussen musik, og udstillingen kan ses til søndag den 24. november.

grafik køb billede