30. september 2020
Anne Gry Andersen holder åbent i pinsen på Hammervej 16 i Østby.
gallery icon

Se billedserie

Anne Gry Andersen holder åbent i pinsen på Hammervej 16 i Østby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstnere åbner atelierdøre i pinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstnere åbner atelierdøre i pinsen
Frederikssund - 29. maj 2020 kl. 21:49

Der står alt fra malerier og skulpturer til smykkekunst og væverier, når kunstnere bag fire atelierer i Skibby-området åbner dørene for publikum i pinsen.

Lørdag den 30. maj, pinsesøndag den 31. maj og pinsemandag den 1. juni kan man komme tæt på Helle Borg Hansen, Helle Rasmussen, Anne Gry Andersen og Gunhild Rasmussen, der inviterer indenfor i deres arbejdsrum efter en lang nedlukket periode, hvor kunstmesser, udstillinger og markeder har været aflyst på stribe for at standse coronasmitte.

At besøge en kunstner i værkstedet er en anderledes oplevelse end at se værkerne på en udstilling eller på nettet. Et atelier er et levende sted, hvor der bliver arbejdet, oplyser initiativtagerne i en pressemeddelelse.

- Du kan se - ikke alene de færdige værker, men også ting undervejs i processen. Se hvordan et maleri eller en skulptur bliver til. Du kan spørge kunstneren om teknik, inspiration, baggrunden for værket og meget mere, forklares det i pressemeddelelsen, hvor det også fremgår, at selv om gæsterne kan komme tæt på, så »passer vi stadig på hinanden med afstand og håndsprit«.

Atelier HBH-Art har til huse på Bøgevej 2 i Skuldelev, hvor kunstneren Helle Borg Hansen maler farverige oliemalerier og skaber skulpturer i både bronze og stentøj. Inspiration og motiver er overvejende flamencodansere, heste og vilde dyr, og alle værker er fyldt med bevægelse, udtryk og energi.

Anne Gry Andersen bor på Hammervej 16 i Østby, hvor hun dyrker litterære samarbejder og maler med naturen, kærligheden til alt levende og glæden ved de små ting i livet som sin store inspirationskilde. Det seneste år har hun især koncentreret sig om temaet menneskets rov på naturen, pakket ind i symbolik og stærke farver. Hun har fællesudstillinger, solo- og censurerede inden- og udenlandske udstillinger bag sig.

Hos Helle Rasmussen på Selsøvej 29D Selsø er der fokus på malerier med temaer, inspirationer og motiver fra Japan, geishaer, natur/kultur, teater/film, Shakespeare og figur/landskab, og det er hun selv omgivet af ved det skønne Selsø.

I Gunhilds Galleri, som har til huse i Det gamle Grisehus på Holtensmindevej 75 i Sæby kan man opleve unika tæpper fra Vibekes Væveri, smykker ved Elsebeth Westmarks smykkedesign og Bill Højelsens bronzefigurer samt Gunhild´s farverige glade malerier, inspireret af natur og bevægelse i krop og sind med glæde og sanselighed.

Der er samtidig Åben Have med bi- og insekt-venlige stauder, vand i haven, vild skovhave og skøn udsigt over Hornsherred fra vinmarken.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?