24. april 2019
#1263474
Foto: Ea Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronprinsesse Marys Bro indvies med broløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprinsesse Marys Bro indvies med broløb
Opdateret 28. marts 2019 kl. 08:01
Frederikssund - 28. marts 2019 kl. 07:52
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kronprinsesse Marys Bro og den tilhørende motortrafikvej er inden længe klar til at blive indviet og taget i brug. Indvielsen sker lørdag den 28. september 2019 og vil byde på en officiel indvielse, et broløb og en folkefest. Det bliver muligt for alle at komme ud at gå på broen.

arrow Læs også: Sidste skib med tonstunge broelementer i havn

”Vi glæder os meget til at tage et nyt stykke infrastruktur i brug og endda lidt tidligere end oprindeligt planlagt. Gennem årtier er der blevet talt om en ny forbindelse, og nu er den her snart. Kronprinsesse Marys Bro bliver et godt alternativ til den trafikerede Kronprins Frederiks Bro og vil give mange trafikanter en nemmere og hurtigere vej over fjorden,” siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand i Fjordforbindelsen Frederikssund.

Indvielsen planlægges i tæt samarbejde mellem Fjordforbindelsen Frederikssund og Frederikssund Kommune. Fjordforbindelsen Frederikssund står for det officielle arrangement, mens Frederikssund Kommune planlægger en folkefest for alle, der har lyst til at komme tæt på den nye bro.

Folkefesten bliver skabt i samarbejde med lokale foreninger og aktører og med broen som omdrejningspunkt.

Allerede nu har Frederikssund Kommune modtaget mange henvendelser fra det lokale foreningsliv og fra kultur- og idrætsinstitutioner, som gerne vil deltage og bidrage ved indvielsen.

”Det er dejligt, at vi har en dato for indvielse af den nye fjordforbindelse. Broen får stor betydning for rigtig mange mennesker og vil lette deres daglige transport til og fra arbejde. Det har taget mange år at nå hertil, og derfor skal det selvfølgelig fejres, at vi er kommet i mål med et så vigtigt byggeri. Det er også fantastisk at se, at foreningslivet og frivillige kræfter bakker op, og jeg håber, at rigtig mange af kommunens borgere vil deltage i indvielsen,” siger borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen.


Løb over Kronprinsesse Marys Bro

Som en del af indvielsen bliver det muligt at løbe over broen. Det er de lokale motions- og løbeklubber Fjordløberne og Out-Run, der står for broløbet. Løbeklubberne samarbejder om at kunne tilbyde forskellige distancer, herunder et familieløb.

”Broløbet bliver en helt unik mulighed for at løbe hen over Kronprinsesse Marys Bro. Når forbindelsen først er taget i brug, og bilerne kører, bliver det nok lidt sværere at få tilladelse til en løbetur på den smukke bro, så det er nu, vi skal gribe muligheden,” siger Fjordløbernes formand, Torben Hansen, der samtidig håber på rigtig stor opbakning til broløbet.

I april lancerer Fjordforbindelsen Frederikssund, Frederikssund Kommune og de to løbeklubber en ny fælles hjemmeside, hvor man kan følge med i programmet for indvielsen af Kronprinsesse Marys Bro og Fjordlandsvej. Her vil der også være information om folkefesten og information om tilmelding til broløbet.

Motortrafikvejen åbner for trafik mandag den 30. september 2019.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede