12. juni 2021
De Konservative vil udvikle en kommende motorvej til Frederikssund som en grøn trafikkorridor. Med lastbiler på brint eller el. Her fra venstre Birgitte Bergman (K), Mette Abildgaard (K), executive vicepresident hos CO-RO, Annette Kobberup, Niels Martin Viuff (K), Niels Flemming Hansen (K) og direktør for Frederikssund Erhverv, Peter Bo Andersen. Privatfoto
De Konservative vil udvikle en kommende motorvej til Frederikssund som en grøn trafikkorridor. Med lastbiler på brint eller el. Her fra venstre Birgitte Bergman (K), Mette Abildgaard (K), executive vicepresident hos CO-RO, Annette Kobberup, Niels Martin Viuff (K), Niels Flemming Hansen (K) og direktør for Frederikssund Erhverv, Peter Bo Andersen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative vil have innovativ grøn Frederikssundmotorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Konservative vil have innovativ grøn Frederikssundmotorvej
Opdateret 09. maj 2021 kl. 07:55
Frederikssund - 07. maj 2021 kl. 13:29
Af Henrik Helmer Petersen

De Konservative vil bruge en milliard kroner på at udvikle Frederikssundmotorvejen som landets første innovative transportkorridor med fokus på alternativ energi.

- Måske skal lastbilerne køre på brint - eller kables, så lastbilerne kan køre på el, når de er på Frederikssundmotorvejen. Vi ønsker at investere en milliard kroner i at teste alternative energiformer på motorvejen, siger Niels Flemming Hansen, konservativt folketingsmedlem og transportordfører for De Konservative.

Han og politisk ordfører hos De Konservative, Mette Abildgaard samt folketingsmedlem for De Konservative, Birgitte Bergman var torsdag på rundtur i Nordsjælland.

Opsigtsvækkende ide

Det var, da de besøgte den lokale konservative spidskandidat i Frederikssund, byrådsmedlem Niels Martin Viuff, at den konservative transportordfører Niels Flemming Hansen præsenterede partiets opsigtsvækkende grønne ide for Frederikssundmotorvejen. Ideen kommer i forbindelse med, at Folketinget skal til at forhandle en ny infrastrukturaftale på plads.

- Vi er klar til at investere en milliard kroner på at teste alternative energiformer på Frederikssundmotorvejen, forklarede Niels Flemming Hansen og nævnte her muligheden af, at lastbiler skal gøre på el med strømforsyning i kabler langs Frederfikssundmotorvejen.

Vejen frem

- Det er vejen frem at tænke i alternative energiformer, og jeg synes, det lyder både ambitiøst og som en fantastisk god ide, at vi bruger Frederikssundmotorvejen til at teste, hvordan man kan etablere en ny energivenlig transportkorridor, kommenterede Niels Martin Viuff.

En færdigbygget Frederikssundmotorvej er en topprioritet for Det Konservative Folkeparti.

- Det kan siges meget enkelt, jo mindre tid folk sidder i deres bil og holder i kø frem og tilbage fra arbejde, jo mere tid har de sammen med deres familie. Det er en gevinst for alle, siger Mette Abildgaard og bakkes op af Birgitte Bergman.

Motorveje er sikre

- Frederikssundmotorvejen giver stor værdi. Det betyder vækst i bosætning, vækst i virksomheder og vækst i turismen. Det er vigtigt, at Frederikssund og hele området bliver let tilgængeligt til og fra hovedstaden. Det handler også om sikkerhed. Der er færre mennesker, der bliver dræbt på motorveje, fordi motorveje er mere sikre end landeveje, siger Birgitte Bergman.

Direktør enig

De tre konservative folketingsmedlemmer og Niels Martin Viuff besøgte torsdag også den lokale virksomhed CO-RO, hvor executive vice president, Annette Kobberup delte CO-ROs tanker vedrørende det lokale behov for en god infrastruktur.

- Hos CO-RO bliver der hver dag sendt omkring 70 lastbiler af sted, og mere end 20 procent af medarbejderne bor i København. En manglende færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen har i årevis været et stort ressourcespild af tid og energi, siger hun.

1382458
Hvor langt tror du Danmark når ved EM