12. juni 2021
Nu kommer Klovneløbet igen til Frederikssund. Foto: Danske Hospitalsklovne
Nu kommer Klovneløbet igen til Frederikssund. Foto: Danske Hospitalsklovne
Foto: Rozbeh Zavari
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klovneløb i Ådalen kan blive tradition

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klovneløb i Ådalen kan blive tradition

Jesper Ljungberg står bag Klovneløbet, som finder sted i Ådalen, Frederikssund den 12. juni

Frederikssund - 09. maj 2021 kl. 08:30
Af Birgitte Masson

Nu kan børn, voksne, ja endda hunde i snor deltage i Klovneløbet i Frederikssund. Løbet, der støtter de danske hospitalsklovne, finder sted den 12. juni 2021 i Ådalen. Bag arrangementet står Jesper Ljungberg fra Frederikssund.

"Jeg gør det primært, fordi jeg synes, det støtter et godt formål," siger han og fortsætter;

"Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for børn, som er indlagt på hospitalerne. Og så er Ådalen blevet et fantastisk område midt i byen, som kalder på en hyggelig formiddag."

Jesper Ljungberg fortæller, at alle kan deltage, det vil sige børnefamilier, der kan gå eller løbe den 3,5 km lange rute, men også motionsløbere kan snørre løbeskoene og få pulsen op, endelig må man tage hunden med i snor.

"Jeg ved, at Aerobicgården arrangerede Klovneløbet for nogle år siden, men det kunne være dejligt, hvis det nu kan gå hen og blive en årlig tilbagevendende tradition," siger Jesper Ljungberg.

Tilbagevendende begivenhed

Med andre ord er der lagt op til en hyggelig, tilbagevendende begivenhed for hele familien. For, ifølge Jesper Ljungberg, handler det ikke om at være hurtigst, men derimod om at få en sjov dag og samtidig støtte et godt formål via sit deltagergebyr.

Han lover, at der bliver sørget for, at restriktioner i relation til Covid-19 overholdes, ligesom alle deltagere samt tilskuere henstilles til at følge myndighedernes regler, råd og vejledning.

Fakta

  • Flere end 65.000 danskere over hele landet har siden starten for 10 år siden deltaget i klovneløb og samlet 5,8 millioner ind til indlagte børn.
  • Man kan tilmelde sig på www.klovneløb.dk

1382458
Hvor langt tror du Danmark når ved EM