4. april 2020
Slangerupscenen i sin hidtidige største satsning: Musicalen "Klokkeren fra Notre Dame opføres til november med 24-årige Marie Voigt-Thyme som koreograf og 36-årige Anders Riis som instruktør. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Slangerupscenen i sin hidtidige største satsning: Musicalen "Klokkeren fra Notre Dame opføres til november med 24-årige Marie Voigt-Thyme som koreograf og 36-årige Anders Riis som instruktør. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Klokkeren« i en knap så sukkersød version

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Klokkeren« i en knap så sukkersød version
Frederikssund - 16. februar 2020 kl. 05:21
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slangerupscenen sætter alle kræfter ind på at opføre musicalen »Klokkeren fra Notre Dame« til efteråret. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For snart et år siden brændte dele af Notre Dame i Frankrigs hovedstad Paris. Nu opføres den ikoniske kirke i Slangerup - dog kun som kulisse, når Slangerupscenen tager fat på sin hidtidige største satsning: Musicalen »Klokkeren fra Notre Dame«, der skal opføres til november med musik af den danske komponist Sebastian.

36-årige Anders Riis skal instruere musicalen med 40-50 medvirkende på scenen i Teatersalen på Slangerup Skoles afdeling Kingo, mens 24-årige Marie Voigt-Thyme skal koreografere de mange danse, som skal give liv, farver og kolorit på den dramatiske fortælling.

- Det er et rigtig fedt stykke. Det er en kæmpe musical med mange fede historier, der bindes sammen, alt fra tragedie til romantik. Det er de store følelser, fortæller Anders Riis, der som forberedelse både har læst Victor Hugos berømte murstensroman og set Fredericia Teaters anmelderroste opsætning af fortællingen om den smukke sigøjnerkvinde Esmeralda, den pukkelryggede klokker Quasimodo og præsten Frollo, hvis skæbner bindes sammen.

- Det er en fantastisk bog, og jeg synes, Sebastian rammer rigtig godt ned i den historie med sin musik, siger han.

Slangerupscenens udgave bliver dog ikke Disney-versionen, der blandt andet kendes fra tegnefilm.

- Den bliver ikke så sukkersød, fastslår instruktøren, som tilføjer, at børn vil kunne se musicalen, men det er primært en voksen forestilling.

En stemning som i 1883
Til daglig er Anders Riis kok med egen forretning i Frederikssund. Men han har sammen med sin familie været en del af Slangerupscenen, siden han som fem-årig spillede ræv i »Snehvide og de syv dværge«. I de sidste mange år har han dog ikke stået på scenen, men har instrueret musicals som »Grease«, »Nitouche« og »Vi maler byen rød«, så det er hans første seriøse stykke.

- Vi skal prøve at skabe en stemning af 1883, så vi skal have kostumer, sminke og kulisser som på den tid, bare det at lave Notre Dame på en scene her i Slangerup bliver en stor udfordring, erkender Anders Riis, der glæder sig til at arbejde med skuespillerne.

Publikum skal dog ikke forvente gammeldags danse, påpeger Marie Voigt-Thyme, som er uddannet gymnastikinstruktør og kom med i Slangerupscenen i 2003 i en rolle som rumpenisse i Ronja Røverdatter, hvor Anders Riis iøvrigt spillede Borka.

- Dansene bliver ikke så tidstypiske. De skal være med til at understøtte fortællingen bedst muligt og skabe stemning, som publikum kan mærke, siger Marie Voigt-Thyme, der tidligere har koreograferet til Slangerupscenen musicaler som »Annie«, »Bølle Bob« og »Jul i den Gamle Gavefabrik« .

Natalie »Pøt« Marcussen leder kostumeafdelingen, mens Carsten Gøtterup står for scenografi, Linnea Kramhøft skal undervise sangerne, og Morten Skjelmose har ansvar for lys og lyd.

Som noget særligt skal en del af Frollo og Quasimodos dialog være på tegnsprog, og det underviser Rasmus Lillemose de rollehavende i.

Der er 22 taleroller i forestillingen. Men de andre i ensemblet er stort set med på scenen hele tiden med sang, dans og kor. Slangerupscenen holder audition på »Klokkeren fra Notre Dame« tirsdag den 3. marts og torsdag den 5. marts, klokken 15-21, så hvis man har lyst - og kan synge - kan man tilmelde sig via en formular på www.slangerupscenen.dk