27. september 2021
Jesper og Pernille Tanghøje-Christensen nyder at sidde på terrassen, men det kræver alternativ tænkning i de her dage, hvor Slangerup plages af kloakfluer. Foto: Privat
Jesper og Pernille Tanghøje-Christensen nyder at sidde på terrassen, men det kræver alternativ tænkning i de her dage, hvor Slangerup plages af kloakfluer. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kloakfluer plager borgere i Slangerup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kloakfluer plager borgere i Slangerup
Frederikssund - 28. juli 2021 kl. 10:02
Af Nikolai Rosler Jørgensen

Hvis du bor i Slangerup, så er det med at huske at lukke døre og vinduer om aftenen i de her dage, ellers kan der komme uvelkomne gæster.

Sværmer af små kloakfluer har nemlig plaget mange byer i nordsjælland de seneste uger, og har nu også ramt Slangerup.

De 2-3 mm lange fluer lever typisk fugtige steder og kommer fra rensningsanlæget i Slangerup.

Ifølge Thomas Bergmand, der er afdelingsleder vandselskabet Novafos, som Slangerup Renseanlæg hører under, så er det klimaet der får fluerne frem.

- Det er umiddelbart fordi vejret er så varmt og fugtigt, at vi ser store sværmer af fluerne, siger han.

I både 2019 og 2020, hvor fluerne først var et problem, kunne vandselskabet komme problemet til livs ved brug af sprøjtegift, men da man i øjeblikket er ved at undersøge om giftstoffet er skadeligt og løber ned i grundvandet, så har Novofos været nødt til at lade problemet stå til i år.

- Den her flueplage er et meget nyt problem, derfor findes der ikke nogle godkendte midler, der forebygger dem. Derfor skal man i stedet søge dispensation til at bruge et ikke-godkendt stof, eller vente på svar fra undersøgelserne, siger Thomas Bergmand.

Plaget på terrassen
Èn af dem, som har mærket en hel del til flueplagen er Jesper Tanghøje-Christensen, der bor i Slangerup med sin kone og to små børn.

De har igennem de sidste halvanden uge været plaget af fluerne om aftenerne, når de sidder ude på terrassen.

- Det er typisk ved solnedgang at det vælter frem med de her små fluer på terrassen og, hvis man glemmer at slukke lyset, også indenfor, men heldigvis gør de ikke noget andet end at være irriterende, fortæller han.

Da det var værst blev det dog for meget for Jesper Tanghøje-Christensen og konen og de måtte i stedet sidde indenfor om aftenen, selvom de prøvede alt for at komme plagen til livs.

- Vi prøvede at hænge insepktlamper op, lave sodavandsfælder og jeg har endda taget nogle fiskerhatte med myggenet med hjem, men det blev alligevel lidt for meget for konen, og så fulgte jeg selvfølgelig med, siger han med et smil.

1382458
Stemmer du til kommunalvalget i år?