18. november 2019
Fredag kan man opleve Verdis store opera »Aida« i Skibby Kino. Foto: Allan Nørregaard
Fredag kan man opleve Verdis store opera »Aida« i Skibby Kino. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt opera om krig og kærlighed vises i biffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt opera om krig og kærlighed vises i biffen
Frederikssund - 06. november 2019 kl. 17:04
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage under de første faraoers tid er Egypten og Etiopien i krig. Aida, en etiopisk prinsesse og slave hos den egyptiske prins Amneris, og den egyptiske hærofficer Radames forelsker sig i hinanden.

Det er starten på Giuseppe Verdis kendte opera »Aida«, der kredser om store temaer som kærlighed, jalousi, sejrrige hære og forræderi. Fredag den 8. november klokken 19.30 kan den drabelige historie opleves i Skibby Kino, når der inviteres indenfor til efterårets operaforestilling.

På det store lærred kan man her opleve en optagelse fra Sydney Harbour i 2015, hvor dygtige sangere og kor fra Handa Opera kaster sig ud i kampscener og triumf march, i det historiske epos, der er kendt som den største opera, der nogensinde er opført på en scene. Vel at mærke til Verdis storslåede musik og med byen Sydney og operahuset som baggrund

Under forestillingen vil der blive indlagt en pause, hvor der vil blive serveret en let anretning med kiks og ost. Forestillingen synges på italiensk og der er engelske undertekster.

Billetter koster 130 kroner stykket og kan købes på biografens hjemmeside www.skibbykino.dk.

grafik køb billede