15. juni 2021
Jens er glad cyklist med telt på bagagebæreren. Som pensionist har han over flere år cyklet Danmark tyndt og fotograferet og registreret alle genforeningssten. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Jens er glad cyklist med telt på bagagebæreren. Som pensionist har han over flere år cyklet Danmark tyndt og fotograferet og registreret alle genforeningssten. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens har tabt sit hjerte til en sten på Kalvøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jens har tabt sit hjerte til en sten på Kalvøen
Opdateret 09. juli 2020 kl. 09:49
Frederikssund - 08. juli 2020 kl. 18:52
Af Henrik Helmer Petersen

Som barn cyklede Jens tit ud til Badeanstalten på Kalvøen i Frederikssund, og han kom forbi genforeningsstenen ved tennisbanerne. Stenen blev hans skæbne. Nu fylder den 100 år. Frederiksborg Amts Avis fortæller historien om Jens Ambirk og stenen torsdag.

Den 10. juli for 100 år siden vajede der flag fra hvert et hus i Frederikssund. Klokken 8 drog et musikkorps gennem gaderne, og klokken 11 lukkede alle butikker, og der var festgudstjeneste i kirken.

Så gik alle til festpladsen på Kalvøen. Forrest kørte en blomstersmykket vogn med veteraner fra krigen i 1864.

På Kalvøen holdt borgmester Poul Larsen en tale, hvor han hyldede de gamle soldater. Forstander A.T. Høy fra Kong Frederik d. 7. Stiftelse i Jægerspris holdt festtalen, hvor han glædede sig over, at Sønderjylland var kommet hjem til Danmark.

Landet var genforenet. I Sønderjylland red Kong Christian d. 10. over den daværende grænse og ned i Sønderjylland, og i Frederikssund kulminerede festlighederne med afsløringen af genforeningsstenen overfor tennisbanerne på Kalvøen.

Frederikssunds kendte billedhugger Emanuel Nielsen havde udsmykket stenen med det sønderjyske våbenskjold og årstallene 1864 / 1920. Som indskrift havde han brugt et vers fra genforeningssangen af Henrik Pontoppidan:

"Det lyder som et eventyr
et sagn fra gamle dage

en røvet datter, dybt begrædt
er kommet frelst tilbage".

25 år senere cyklede Jens Ambirk tit forbi den sten. På forunderligvis fik stenen afgørende betydning i hans liv. Dengang - og som pensionist.

Han er født i 1937 i Oppe Sundby, og han var kun få år gammel, da familien flyttede fra Oppe Sundby Kommune ind i Frederikssund Kommune. Her er Jens vokset op på Roskildevej 32. Hans far Søren Sørensen var et kendt ansigt i byen. Han drev Banekiosken på stationen. Jens' mor gik hjemme, og alligevel blev Jens sendt i børnehave.

- Det var ikke normalt at gå i børnehave dengang. Men jeg kom i Asylet på Bakkevej. Vist nok fordi min mor gerne ville have, at jeg blev mere social, fortæller jens Ambirk, i dag 82 år.

Det var under krigens tid, og han husker ikke børnehaveårene for det bedste.

- Det var de fattige børn, der kom på Asylet. Det var drevet af Frøkken Schrøder. En stor, rund ugift kvinde, der var skrap. Vi fik havregrød at spise hver dag gennem alle år. Der var ikke råd til andet.

- Ved juletid blev vi børn iklædt grå nissedragter og grå nissehuer, og så blev vi sendt ud og gå fra dør til dør med en raslebøsse for at samle penge ind til Asylet.

- Opførte vi os ikke ordentligt, fik vi smæk med en grydeske. Jeg fik jævnligt et rap.

Jens Ambirk ler og siger:
- Da jeg var seks år, bad jeg min mor om at få lov at blive hjemme det sidste år, inden jeg skulle i skole. Det fik jeg lov til.

Lykkelig skolegang

Jens' skoletid blev mere lykkelig. Han gik på Frederikssund Kommuneskole, og i fritiden cyklede han igennem mange år tit med kammeraterne ud til Badeanstalten på Kalvøen.

- Vi hoppede i vandet, vi spillede fodbold, og vi havde det herligt.

- Min far havde nogle gange fortalt mig om dengang i 1920, hvor han selv havde oplevet, at kirkekokkerne ringede og en genforeningsten blev afsløret i hans barndomsby i det jyske. Den beretning havde gjort indtryk på mig, så jeg stoppede tit ved genforeningsstenen på vej til Badeanstalten og sendte genforeningsdagen en tanke. Jeg lærte digtet på stenen på Kalvøen udenad.

Jens var 17 år, da han og familien flyttede fra byen, men han har stadig sit hjerte i Frederikssund og sin søster i byen. Tit svinger han sig op på cyklen og tager turen fra Hovedstaden til barndommens by.

Op på cyklen

Cyklen har en afgørende betydning i resten af fortællingen. Jens Ambirk blev advokat, og da han fyldte 60 år, mente hans hustru og døtre, at han trængte til at slappe af.

De forærede ham en cykel. Jens svingede sig fra da af op i sadlen og i en række år tog han turen alene på ugelange ture med telt rundt i Norden og Europa.

- Da jeg blev pensionist, besluttede jeg at holde mig til Danmark. Men hvad skulle jeg cykle efter? Så kom jeg i tanke om min barndomsfascination af genforeningstenen i Frederikssund, og jeg besluttede at cykle Danmark tyndt og fotografere og registrere alle genforeningssten. Det var min mission, og der var mange. Cirka 600 sten. Genforeningen var blevet fejret over hele landet, fortæller Jens Ambirk.

Han ler igen og siger:
- Til en start fortalte jeg ikke til nogen, hvad jeg havde gang i. Jeg syntes, det var for nørdet. Siden har jeg turde fortælle andre om det.

Til ære og værdighed

I år er det 100-året for genforeningen, og den 10. juli er det 100 år siden, at stenen på Kalvøen blev afsløret.

I forbindelse med den runde dag er Jens' arbejde med at fotografere og registrere alle sten kommet til værdighed. Hans arbejde er nævnt og fremhævet i mange sammenhænge.

Hvis man vil, kan man se hans billeder og fortegnelser over alle sten på hans side på nettet ambirk.eu.

Her kan man også læse om de fem andre genforeningssten, der står i den nuværende Frederikssund Kommune.

Her er også en sten i Hørup, i Jægerspris, i Skibby, i Skoven og i Sundbylille. Genforeningen for 100 år var en festdag alle steder.

1382458
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?