7. maj 2021
Jan Vogel var den første dreng, der blev indskrevet på børnehjemmet Skovlyst i Jægerspris. Her voksede han op, fra han var 10 dage gammel, til han blev udskrevet som 17-årig i 1969. Foto: privat
gallery icon

Se billedserie

Jan Vogel var den første dreng, der blev indskrevet på børnehjemmet Skovlyst i Jægerspris. Her voksede han op, fra han var 10 dage gammel, til han blev udskrevet som 17-årig i 1969. Foto: privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jan er vokset op på børnehjem: Jeg ventede hele tiden på, min mor ville hente mig hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jan er vokset op på børnehjem: Jeg ventede hele tiden på, min mor ville hente mig hjem

Da Jan Vogel var ti dage gammel, kom han på børnehjem, hvor han boede, indtil han som 17-årig flyttede for sig selv. En barndom i systemet satte sine spor, og det har han nu skrevet en bog om.

Frederikssund - 13. marts 2021 kl. 07:24
Af Ea Lykke Schausen

Jan Vogels mor var blot 23 år, da hun fik ham. Hans far var aldrig inde i billedet, og da moderen ikke selv kunne tage sig af ham, blev Jan sendt direkte på børnehjem i Jægerspris, da han blev udskrevet fra fødeafdelingen, 10 dage gammel. Her voksede han op blandt andre børn, og så dem alle, en efter en, blive hentet hjem til deres familier igen. Hans egen mor kom dog aldrig tilbage efter ham.

"Jeg kan huske, da jeg var ni år gammel. Der blev min mor gift igen, og jeg var sikker på, at så ville hun komme og hente mig. Men det skete aldrig. Hun ville starte på en frisk, og hendes nye mand ville ikke kendes ved mig og min søster, vi var jo min mors uægte børn," fortæller Jan om det øjeblik, han indså, han ikke ville få den familie, han drømte om.

Ikke en familie

I stedet voksede Jan op på børnehjemmet Skovlyst, få kilometer fra, hvor hans biologiske mor boede. Her delte han værelse med tre andre drenge, og i hans hjørne af værelset stod en lille metalseng, han kunne sove i og et natbord. Et upersonligt værelse, mile fra det hyggelige drengeværelse, den unge Jan drømte om at bo på.

"Det var jo ikke et værelse, hvor man kunne have legekammerater forbi og hygge med. Det var et sted, man sov, og det var det," fortæller den nu 68 år gamle Jan om det rum, der dannede de primære rammer om hans opvækst.

Privatliv var der ikke plads til, og den manglende mulighed for at aflåse natbordet var et tydeligt symbol på, at børnehjemmet ikke overlod rum til hemmeligheder.

Men det var heller ikke fordi, der var plads til at dele dem med nogen, fortæller Jan Vogel. Så for ham blev det hele gemt indeni.

"Der var ikke plads til hemmeligheder. Men samtidig var der heller ikke plads til, at man kunne snakke med en voksen om tingene. Hvis jeg gik til de voksne på børnehjemmet, sagde de, jeg skulle snakke med min mor om det. Og prøvede jeg at gå til hende, sendte hun mig til børnehjemmet. Hvis det gik dårligt i skolen eller de andre børn drillede mig, så havde jeg intet sted at gå hen med det," mindes han og uddyber:

"Man var bedst stillet, hvis man kunne finde ud af at underholde og passe sig selv. Og for mig, var det en meget ensom hverdag."

Fik aldrig kram

Og hverdag var der rigeligt af. For selv i skoleferierne, var livet det samme på børnehjemmet.

"Selv i ferierne, skulle hverdagen jo fungere på et børnehjem med op mod 22 børn. Så det handlede om rutiner og struktur, året rundt," fortæller Jan og uddyber, at mens de ofte fik lov til at lege en smule efter maden, inden de skulle i seng, så var det ikke fordi, der var tid til traditioner og "familiehygge".

"Jeg kan huske, der var en enkelt jul, hvor vi fik lov til at synge julesange. Men da der gik fjol i det, så stoppede det meget hurtigt," fortæller han.

Han husker, at han som helt spæd fik sunget godnatsang af sin plejemor inden sengetid. Men udover det, kan Jan ikke komme i tanke om andre situationer, hvor han har oplevet nærvær og omsorg fra de voksne fra børnehjemmet, som han omtaler som sine plejeforældre.

"Det var jo en anden tid, de måtte ikke ligge følelser i overfor børnene, og det er jeg klar over. Men en barndom uden kram og kærlighed, det sætter sine spor," fortæller han.

Fik vendt skuden

Da Jan Vogel var 17 år gammel, blev han udskrevet fra børnehjemmet og skulle lære at klare sig selv. Og her blev han, som han selv betegner det, smidt direkte ud i fattigdom.

"Jeg blev udskrevet direkte til socialkontoret og dyb fattigdom. Det er ikke særlig elskværdigt og giver ikke megen mulighed for at skabe sig et ordentligt liv," fortæller Jan om sit liv som ung voksen.

Foruden fattigdommen og den fortsatte ensomhed, drev sporene fra hans opvækst Jan ud i et misbrug.

"Jeg husker, fra jeg var helt lille, at jeg nogle gange overvejede, om det her liv var det værd. Men alligevel fortsatte jeg. Og da jeg blev ung teenager, begyndte jeg at dulme smerten og tankerne med alkohol og hash," fortæller han og uddyber, at han nu er ude af sit misbrug, og at især hans samlever gennem de sidste 45 år har været en afgørende faktorer for at få vendt livet til det bedre.

"Hun har holdt mig oppe. Hun har fået mig på rette spor, og hun har skabt den familie, jeg ikke selv havde som barn, mig, hende og vores to sønner," fortæller Jan om livet, som det ser ud i dag.

Vil sætte punktum

Som voksen har Jan Vogel blandt andet været radiovært på Alberslund Nærradio, stillet op til byrådet i Frederikssund og undervist i skoleskak. Og han har på en måde fået den kernefamilie, han så inderligt ønskede sig som barn. Det er dog ikke hans fortjeneste, mener Jan. For han havde ikke de rette redskaber i sin bagage til at være en kærlig og ordentlig far, synes han.

"Jeg prøvede at skabe den familie, jeg selv havde savnet, men jeg må nok indrømme, jeg ikke var den bedste til det. Min barndom har jo altid spøgt omme i baghovedet på mig," siger han.

Men det skal slutte nu, mener den i dag 68 år gamle mand. Og derfor har han skrevet en bog om sin barndom på børnehjemmet.

"Det har været en svær beslutning at få det skrevet ned. Men jeg havde brug for at komme ud med nogle ting. Jeg synes, der er noget historisk i det, der skal bevares. Og jeg håber, bogen kan fungere som et opråb om, at man skal huske omsorg for de børn, der bliver anbragt. Det er ikke en sejr i sig selv at anbringe børn. Det burde være en nødløsning, og man burde altid gøre alt, man kan, for at få samlet familien igen," fortæller han og fortsætter: "Men vigtigst af alt, så havde jeg brug for personligt at kunne sætte et punktum og prøve at se, om jeg kan ligge min barndom bag mig."

Jan Vogels bog "Fra svigt mod anerkendelse: Den forsømte barndom" udkommer 19. april og kan købes i netboghandler og boghandlere.

1382458
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?