5. december 2019
FGU-uddannelsen afløser produktionsskolerne og fokuserer på at kombinere praktik og teori.
gallery icon

Se billedserie

FGU-uddannelsen afløser produktionsskolerne og fokuserer på at kombinere praktik og teori.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvielse: Ny uddannelse har over 100 elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indvielse: Ny uddannelse har over 100 elever
Frederikssund - 29. november 2019 kl. 12:44
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag var der officiel indvielse på Campus Frederikssund af den nye Forberedende Grunduddannelse, FGU. Uddannelsen blev indviet af borgmester John Schmidt Andersen og skoleleder Ole Lindved Sværke.

Den Forberedende Grunduddannelse startede officielt den 1. august, og der går over 100 elever på skolens to matrikler i Frederikssund og Skibby, hvor det er meningen det bedste fra den praktiske og den teoretiske verden kombineres frem mod ny prøveformer. Eleverne kan vælge mellem Almen Grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse eller Erhvervsgrunduddannelse. FGU'en afløser og kombinerer det bedste fra produktionsskolerne og andre tilbud, der har været for de unge, der har svært ved at finde fodfæste i det ordinære uddannelsessystem.

Ved indvielsen kunne skolen fremvise en række helt nye flotte portrætter. Portrætterne er udviklet i et samarbejde mellem eleverne på AGU-faget "Dansk Som Andetsprog" og PGU-værkstederne "Mediegrafisk" og "Event og Marketing". Her har eleverne selv stået for interviews, fotoportrætter og det grafiske design.

Den kommende tid skal skolens "Byg og Anlæg-hold" bygge flydende øer i Roskilde Fjord til Nationalparken Skjoldungernes Land, mens skolens STU-hold er i gang med flere udendørsprojekter på Bautahøj Hotel og Konferencecenter.

grafik køb billede