21. september 2019
Fodbold var en af de populære discipliner, som deltagerne ved den årlige Idræts- og Kulturfestival for psykisk sårbare kunne deltage i torsdag ved Frederikssundhallen. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Fodbold var en af de populære discipliner, som deltagerne ved den årlige Idræts- og Kulturfestival for psykisk sårbare kunne deltage i torsdag ved Frederikssundhallen. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsfestival i westernstil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsfestival i westernstil
Frederikssund - 23. maj 2019 kl. 18:25
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev spillet volleyball, rundbold og fodbold, dyrket yoga, bokset og spillet petanque til den store guldmedalje, da omkring 150 brugere, personale og frivillige hjælpere med tilknytning til psykiatrien dystede med og mod hinanden på banerne ved Frederikssundhallen torsdag. Det skete ved den årlige Idræts- og Kulturfestival, der for 11. gang havde IF Vikingerne og Frederikssund Kommune som arrangør, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Årets tema var »Det vilde Vesten«, så en del var iført beige indianer t-shirts med frynser - og enkelte havde kulørt krigsmaling i ansigtet - mens hjælperne bar rød- og hvidternede skjorter og sorte cowboyhatte samt sherifstjerne.

- Vi har fortalt, at vi sørger for lov og orden på pladsen, og man kan også spørge os om: Hvor får man praktisk hjælp, og hvor er toiletterne, forklarede idrætskonsulent Jonas Hviid, Frederikssund Kommune, der var godt tilfreds med deltagertallet på 125, som er flere end sidste år.

Western-temaet betød også, at deltagerne kunne få en tur i hestevogn, ligesom der blev disket op med chili con carne til frokost og spareribs og saloonstemning ved aftenfesten i Valhal, hvor kaktusser agerede blomsterpynt på bordene.

- Formålet med festivalen er blandt andet at få flere til at interessere sig for idræt og bevægelse, og ud over fysisk sundhed handler det også om at give mulighed for socialt tilhørsforhold og netværk, som er virkelig vigtigt, fordi brugere af psykiatrien har en tendens til at blive isoleret, forklarede Jonas Hviid, der tilføjede, at der er en stor rummelighed hos IF Vikingerne, som tager sig godt af nye.

Den nyvalgte formand for IF Vikingerne, Kennet Bonde Sørensen, var godt tilfreds med forløbet af dagen.

- Jeg synes, det er skønt. Det er rart at se, at folk gerne vil det her, så jeg kan ikke være andet end glad, sagde han i en kort pause, inden der var bud efter ham på fodboldbanen igen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede