18. april 2021
Hundehuset i Servicegaden 33 i Frederikssund bliver formentlig verdens første lejlighedskompleks kun for hunde og deres ejere.
Hundehuset i Servicegaden 33 i Frederikssund bliver formentlig verdens første lejlighedskompleks kun for hunde og deres ejere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundehus-koncept skal brede sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundehus-koncept skal brede sig
Frederikssund - 31. maj 2019 kl. 05:12
Af Maj-Britt Holm

Det vakte opsigt langt udenfor landets grænser, da Niels Martin Viuff via sit selskab NIMA A/S i efteråret gik i gang med at opføre 18 lejligheder i Frederikssund kun for hunde og deres ejere, der formentlig bliver det første af sin slags i verden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Puddel satte pote på lejekontrakt

Da Frederiksborg Amts Avis skrev om Hundehuset i efteråret, fulgte det danske nyhedsbureau Ritzau trop, og pludselig blev Niels Martin Viuff, der iøvrigt også er socialdemokratisk byrådsmedlem i Frederikssund, ringet op og inviteret til London af britiske BBC for at deltage i en paneldebat på direkte tv sammen med en række hundeeksperter- og elskere om hans idé.

- Det var jeg en smule nervøs over, fordi jeg ikke vidste, om mit engelske var godt nok. Men journalisten, der interviewede mig forinden, beroligede mig og sagde, at det gik helt fint. Så jeg diskuterede på bedste vis i panelet, fortæller Niels Martin Viuff, som syntes, det var sjovt, at projektet fik så stor opmærksomhed og også blev omtalt i store britiske aviser.

Nu er byggeriet af Hundehuset, som forsynes med fælles hundegård og vaskeplads, godt i gang i Servicegaden 33, hvor der er indflytning den 1. oktober i år. Alle lejligheder er udlejet på kort tid, så Niels Martin Viuff, der siden 2010 har opført 136 lejelejligheder i Frederikssund, har fået mod på mere.

- Jeg har bedt arkitekten og Cecilie (Niels Martins datter, der driftsleder hos Nima A/S), om at være på udkig efter grunde i større danske provinsbyer som Hillerød, Roskilde og Køge, så vi kan bygge et hus til hunde og ejere, fortæller Niels Martin Viuff, der iøvrigt snart går i gang med byggeriet af et 14 etager boligtårn på Falkenborgvej i Frederikssund.

Under paneldebatten i England i efteråret blev han blandt andet spurgt, om han vil bygge et hundehus i London.

- Jeg sagde ja, hvis de kan finde et egnet grund. Men jeg har altså ikke hørt noget endnu, siger han med et smil.

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?