16. juni 2021
Leligheder er på vej på hjørnet af Kocksvej og Ny Østergade. Det tidligere posthus på Kocksvej rives ned, og der bygges nyt. På selve hjørnet og på Ny Østergade bygges der ovenpå de eksisterende bygninger. Illustration: Frederikssund Kommune
gallery icon

Se billedserie

Leligheder er på vej på hjørnet af Kocksvej og Ny Østergade. Det tidligere posthus på Kocksvej rives ned, og der bygges nyt. På selve hjørnet og på Ny Østergade bygges der ovenpå de eksisterende bygninger. Illustration: Frederikssund Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højden på en by deler vandene: Er fem etager for meget?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Højden på en by deler vandene: Er fem etager for meget?
Frederikssund - 19. maj 2021 kl. 05:09
Af Henrik Helmer Petersen

Der er nye lejligheder på vej centralt i byen. To bygninger bliver på fem etager. Kan du ikke lide det, kan du klage nu.

Der kommer et sted mellem 70 og 80 nye lejligheder i et større nybyggeri på arealet, hvor Kocksvej og Ny Østergade mødes centralt i Frederikssund.

To af de nye bygninger bliver på fem etager. Det har et flertal i Frederikssund Byråd sagt god for. Andre politikere har argumenteret for, at byggeriet skulle være lavere.

Plan i høring

Nu er lokalplan med et tilhørende kommuneplantillæg sendt i offentlig høring. Frem til 1. juni kan alle sende et høringssvar til Frederikssund Kommune, en klage om man vil, hvis man har argumenter mod de fem etager eller andet i forbindelse med det kommende byggeri.

Byggeriet omfatter flere eksisterende bygninger og et par nye.

På Kocksvej ligger det gamle posthus. Det skal rives ned og erstattes af et lejlighedsbyggeri i tre en halv etage i højden. En tilsvarende boligkarre skal bygges bagved på p-pladsen ud mod Tværstræde.

Overbygning

Derudover skal der bygges lejligheder i en overbygning på de to ejendomme på hjørnet af Kocksvej og Ny Østergade og på Ny Østergade, hvor ejendomsmægler Poul Erik Bech har til huse, og hvor apoteket tidligere lå. Her skal bygges op til 2,5 etager i højden.

Den gule villa på Kocksvej, der har huset et advokatfirma, bliver bevaret, men skal også bygges om til lejligheder.

I midten af det hele ligger stridens kerne. Her skal der ligge to huse, såkaldte punkthuse hver på fem etager.

Søndergaard bygger

Det er det store nedrivningsfirma i Frederikssund, Søndergaard A/S med Mads Søndergaard i spidsen, der ejer området og vil bygge de mange lejligheder.

Jørgen Bech (V) er formand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikssund, og han hilser det nye byggeri velkommen.

Glad formand

- Det er dejligt, at det er et lokalt firma, der vil bygge på området, siger han og forklarer:

- Området ligger centralt og stationsnært. Her skal vi byfortætte, og jeg synes, at det kommende byggeri på grunden tegner rigtig godt. Der er meget stor efterspørgsel på lejligheder i Frederikssund, så det er vi glad for, at vi kan honorere her.

Godt med fem etager

Jørgen Bech synes også, at det er passende med de to punkthuse på fem etager.

- Fem etager er ikke højhuse. Jeg synes ikke, at det er en by, hvis man kun bygger to-tre etager. Fem etager ser man også i mange andre byer og også et par øvrigt steder i centrum af Frederikssund. Fem etager er ideelt midt på posthusgrunden, mener Jørgen Bech.

Gult hus består

Han gør opmærksom på, at man bevarer det bevaringsværdige gule hus på Kocksvej.

- Det rives ikke ned og bygges op igen, fastslår han og henviser til den debat, der har været om Fiomagrunden, hvor den gamle røde industribygning rives ned, og facaden genopbygges.

Foretrækker det lavt

Tina Tving Stauning (S) er ikke tilhænger af, at der skal bygges to punkthuse på fem etager som en del af byggeriet.

Hun synes, at byggerierne ud mod såvel Kocksvej som Ny Østergade over hele linjen skal holdes i 2,5 etager i højden, og at de to punkthuse i midten af byggeriet skal begrænses til tre etager i højden.

Det har hun stillet forslag om flere gange gennem forløbet, og Pelle Andersen-Harild fra Enhedslisten har støttet hende.

- For mig er det vigtigt, at vi bevarer købstadsmiljøet i Frederikssund. Jeg synes, at vi ødelægger byens sjæl ved at bygge højt.

- Samtidig havde jeg gerne set lidt færre boliger på området. Der bygges op til privatskolen, og jeg frygter, at der kommer for meget trafik på vejene, siger Tina Tving Stauning.

Flertalsbeslutningen er altså, at byggeriet skal være højere, og lokalplanen, der muligør det, ligger nu i offentlig høring.

1382458
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?