26. februar 2021
I Frederikssund kan man lige nu få en håndfuld helårshuse til under to millioner kroner, blandt andet dette bevaringsværdige byhus på Roskildevej, der netop er sat ned til 1.850.000 kroner, og som EDC Poul Erik Bech i Frederikssund er ved at sælge til en køber. Foto: EDC
I Frederikssund kan man lige nu få en håndfuld helårshuse til under to millioner kroner, blandt andet dette bevaringsværdige byhus på Roskildevej, der netop er sat ned til 1.850.000 kroner, og som EDC Poul Erik Bech i Frederikssund er ved at sælge til en køber. Foto: EDC
Foto: Maj-britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får du meget hus for pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får du meget hus for pengene
Frederikssund - 06. februar 2021 kl. 08:15
Af Maj-Britt Holm

I Frederikssund Kommune kan du stadig købe et hus til under to millioner kroner, især hvis du er villig til at renovere og modernisere - eller bo i en af de mange små byer i Hornsherred vest for Roskilde Fjord.

arrow Læs også: Så meget hus får du for pengene i de forskellige områder på Stevns

En hurtig optælling på boligsiden.dk fredag eftermiddag viste mindst 32 villaer, rækkehuse, villalejligheder og andelsboliger til salg rundt om i kommunen til under den pris.

I Frederikssund by, hvor der er S-tog, shoppingcenter, caféer, spisesteder og ungdomsuddannelser, er der pt. en håndfuld billige helårsboliger at finde, selv om der er flest dyrere huse til salg.

- Du får meget hus for pengene i Frederikssund set i forhold til større byer tæt på København, konstaterer ejendomsmægler og partner Simon Herløv Johannessen fra EDC Poul Erik Bech i Frederikssund.

Bevaringsværdigt hus

EDC Poul Erik Bech i Frederikssund har et klassisk byhus til salg for 1.850.000 kroner på Roskildevej tæt på Frederikssund Centrum. Huset har en liggetid på 211 dage, og prisen er netop sat ned fra to millioner kroner. Nu har en køber meldt sig på banen, så Simon Herløv Johannesen regner med, at salget falder på plads i løbet af få dage.

- Det er et bevaringsværdigt hus fra 1914. Det er på 104 kvadratmeter og har fire værelser. Huset har en OK stand, men trænger til en tidssvarende opdatering og modernisering, så køber kan sætte sit personlige præg på det. Nuværende ejer har haft det i 58 år og satte det i stand ved indflytning, og der er blevet passet godt på det, fortæller ejendomsmægleren.

Småt men godt

Byhuset ligger 200 meter fra en skole, og der er gode stiforbindelser til børnene, der ikke behøver at krydse en trafikeret vej. I nærheden ligger også den nybyggede Frederikssund Svømmehal, som er starten på en ny idrætsby.

Husets grund er på 591 kvadratmeter, så haven hører ikke til de store.

- Man kan sige om både husen og haven: Småt, men godt, fastslår Simon Herløv Johannessen, der tilføjer, at det ikke er 1970'ernes store grunde på 800-850 kvadratmeter, som mange købere går efter i dag.

Huspriserne stiger

Markedet i Frederikssund er som andre steder præget af, at der er et historisk lavt udbud af boliger til salg, fortæller ejendomsmægleren.

- Det giver stigende priser, og det er især gunstigt for dem, der sælger. Men jeg synes stadig, at købere får meget for pengene, siger Simon Herløv Johannessen

arrow Her får du meget havudsigt for pengene
06. februar 2021 kl. 08:30 Opdateret: kl. 15:55
arrow For to millioner får du en grund i Vor Frue - Roskilde er lukket land
06. februar 2021 kl. 08:10 Opdateret: kl. 13:42
arrow Så meget får du for 2 mio. kr. i Furesø
06. februar 2021 kl. 08:10 Opdateret: kl. 14:09
1382458
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?