
I disse Corona-tider er det nødvendigt at tænke i nye baner. Frederikssund Gymnasium prøver derfor noget nyt mandag den 18. januar klokken 18.30, hvor gymnasiet holder virtuelt informationsmøde forom optag virtuelt. Det sker på www.frsgym.dk/optagelse/
- Der er ingen forhåndstilmeldinger. Vi går på LIVE. Det bliver autentisk. Vi står selv for det virtuelle informationsmøde. Det er vigtigt for os at have fokus på vores nærvær og faglighed. Og det opnår vi ved at have elever med direkte, udtaler rektor Agnethe Dybro Pedersen i en pressemeddelelse.
Frederikssund Gymnasium sender direkte fra det nyindrettede MakerVærket i den gamle drengegymnastiksal og rundt om fra specialindrettede lokaler.
- Selvom vi ikke kan mødes fysisk på skolen, så vil vi give den hele armen til vores virtuelle informationsmøde. Vi skal rundt om elevrådet. Og du skal møde vores nye danmarksmester i kategorien naturvidenskab i den landsdækkende konkurrence Forskerspirer, udtaler rektor Agnethe Dybro Pedersen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her