13. april 2021
Grethe Madsen ser ikke meget fjernsyn. Til gengæld læser hun bøger og gerne til langt ud på aftenen. Foto: Birgitte Masson
gallery icon

Se billedserie

Grethe Madsen ser ikke meget fjernsyn. Til gengæld læser hun bøger og gerne til langt ud på aftenen. Foto: Birgitte Masson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grundtvig er grundstenen i Grethes liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grundtvig er grundstenen i Grethes liv

Uden at fornærme nogen, kan man nok godt slå fast, at den gennemsnitlige alder i landets menighedsråd er høj. Det gælder også for Grethe Madsen fra Sigerslevvester. Hun er netop fyldt 79 år og har været medl

Frederikssund - 04. april 2021 kl. 07:06
Af Birgitte Masson

Mange kender Grethe Madsen. Den lille, energiske kvinde, med de glade, spillende øjne og det grå hår sat op i en knold i nakken. I 30 år underviste hun eleverne på Frederikssund private Realskole i latin, engelsk og tysk. I denne uge har hun i 50 år siddet i Græse-Sigerslevvester Sognes menighedsråd, siden 1973 som formand. Hun er medlem af Bibelselskabets Stiftsudvalg på 30. år, bestyrelsesmedlem i Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd og formand der i 20 år og er ligeledes medlem af Provstiudvalget. Med andre ord er det tydeligt for enhver, at Grethe Madsen har hænderne godt nede i kirkemulden. Forrige søndag fyldte hun 79 år.

"Da jeg var blevet gift og flyttede her til, var det naturligt for mig at tænke, at jeg måtte op i kirken. Jeg måtte se, hvad der foregik her. Jeg har altid været et troende menneske," siger Grethe Madsen og tilføjer:

"Grundtvigianer, det er jeg."
Hun refererer til den folkekirkelige retning, der bygger på N.F.S. Grundtvigs opfattelse af kristendommen.

Da Grethe Madsen efter kort tid i sognet blev opfordret til at gå ind i menighedsrådsarbejdet i Græse-Sigerslevvester Sogne, var hun imidlertid ikke helt sikker på, at det var noget for hende.

"Jeg kontaktede min gamle præst fra Undløse, Ove Bruun Jørgensen, som både har konfirmeret og viet mig, og sagde, 'hvordan kan man komme ud af det igen, hvis det viser sig ikke at være noget for mig?'. Han svarede, 'det er da en underlig holdning, det har du ikke lært af mig. Hvorfor spørger du mig ikke om, hvordan man går ind i det? Det er 50 år siden nu." Grethe Madsen smiler.

30 år som lærer

Skruer vi tiden rundt regnet 50 år tilbage, var det omtrent på det tidspunkt, Grethe Madsen ønskede at genoptage sine medicinstudier.

"Min mand Svend Erik var blevet færdig som dyrlæge fra Landbohøjskolen. Da fire børn var kommet til og der var gået nogle år, søgte jeg ind igen. Men da var der run på studiet, og jeg var i mellemtiden blevet 35 år gammel, så jeg blev ikke optaget. Jeg tænkte, så må jeg søge ind på Latinstudiet, men det kunne heller ikke lade sig gøre. " Grethe Madsen rejser sig fra den fint polstrede sofa, der med sin buet facon angiveligt stammer fra engang i fyrrerne.

"Du skal have noget mere kaffe. Det er nok blevet varmekaffe, den står måske og snerrer."

Lidt efter kommer hun tilbage med kanden i hånden. Så siger hun:

"Det var svært." De, som kender Grethe Madsen, ved, at hun ikke er typen, som sidder med hænderne i skødet. Vil man noget, må man selv yde en indsats. Så det gjorde hun, og blev lærer i stedet.

"Selvom det var svært at acceptere, tænkte jeg, at så kunne jeg jo undervise og fortælle og videreformidle. Og det kom jeg til på Frederikssund private Realskole, hvor jeg endte med at være i 30 år. Men jeg tænker da indimellem på, at jeg i dag ville have været pensioneret læge et sted, hvis jeg havde fået muligheden for at færdiggøre medicinstudiet."

I dag kan man spore en glæde hos Grethe Madsen over, at hendes tre ældste børnebørn har valgt at læse medicin. Og det er nærliggende at tænke, at hun måske ikke havde haft samme mulighed for at dykke ned i den brede pallette af interesseområder, hun i stedet har kunnet fordybe sig i gennem årene.

"Vi har aldrig set meget fjernsyn. Jo, udsendelser som sportslørdag med børnene og tegnefilm om fredagen, men Svend Erik og jeg vil meget hellere sidde og læse bøger. Jeg går meget sent i seng, for jeg elsker at sidde og læse. Og så har vi rejst meget. Særligt til Rom, som er en by, vi holder meget af. Jeg tror, jeg kender den lige så godt som København. At gå i gaderne og mærke historien er spændende." 14 gange har latineleverne været på studietur derned i påsken. Grethe Madsen smiler og ser drømmende ud i blikket.

"Og så er vi altid taget på skiferie til Lillehammer. Det er første gang i 49 år, at vi ikke har været afsted. Men danskere måtte jo ikke komme ind i Norge i år. Ellers plejer vi at stå langrend. Og det har altid været sådan, at alle skulle stå langrend om formiddagen, og så kunne børnene få lov til tant og fjas med slalom om eftermiddagen."

Højt til loftet

Fra stuevinduerne på den gule slægtsgård Ullemosegård midt i Sigerslevvester, er der vid udsigt over markerne mod syd. En skorsten på Frederikssund Sygehus skyder op i horisonten. Herude på landet har familiens liv foldet sig ud i generationer. Det er ægtefællen Svend Eriks fødegård, og herfra han har drevet sin dyrlægepraksis gennem mange år. Staldene, hvor der førhen var grise, står i dag tomme. De eneste dyr på gården i dag er de tre shetlandsponyer, der tilhører barnebarnet Nicoline, som bor på Frederiksberg.

"Jeg glæder mig over at bo her. Udsigten er så skøn, og der bliver meget dejligt om foråret og sommeren. Vi har holdt mange fester som barnedåber, konfirmationer, studenterfester og kandidatfester i vores have, blandt andet når vores børn ikke selv havde plads til det derhjemme," fortæller Grethe Madsen.

Indenfor i de smukke stuer blander familieportrætterne sig med malerier i guldrammer. De hvide Le Klint lampeskærme, væg-til-væg tæpperne og de mange reoler, som er spækket med bøger i snorlige orden, vidner om et hjem, hvor der er særdeles højt til de brune, mønstrede trælofter, der tilfører stuerne blikfang og stemning.

At få ting til at ske

Efter 50 år i Græse-Sigerslevvester Sognes menighedsråd, har tanken om at stoppe, strejfet Grethe Madsen mere end en gang.

"Hver gang der var menighedsrådsvalg, har jeg altid tænkt, at jeg da lige skal se det her arbejde gjort færdigt, og være med til det her, som også lige skal laves, og derfor har jeg fortsat. Men nu synes jeg, at jeg har være med til at få lavet mange ting, og at Græse og Sigerslevvester kirker er så fine." Grethe Madsen refererer blandt andet til Kirkeladen i Græse, som menighedsrådet fik istandsat.

"Det er blevet sådan et flot præstegårdsanlæg med bindingsværk og stråtag. Men det var en kamp at få lov til at indrette laden, der havde fungeret som svinestald og kostald og lade. Blandt andet sagde man i kommunen, at man skulle bevare de små bitte staldvinduer. Men vi skulle da ikke sidde i mørke, så det var et slag, vi vandt. Kirkeladen er så smuk, og bliver brugt til rigtig meget lige fra kirkelige handlinger til receptioner i forbindelse med dåb og bryllup."

I alle årene har drivkraften i menighedsrådsarbejdet været at få ting til at ske i de små sogne, sammenholdt med en stor interesse for folkekirken, uanset om det drejer sig om forkyndelsen eller historien.

"Historie interesserer mig generelt. Man bør kende sin historie, så det har været helt naturligt, at jeg altid har interesseret mig for kirkerne, herregårde og slotte. Det har interesseret mig, siden jeg kunne læse." Grethe Madsen tager en tår af den grønne Pilivuyt kaffekop, hun tænker lidt, inden hun fortsætter:

"Jeg synes, der har været et enormt traditionstab i denne generation, hvor man har været blind for historien."

Hun håber, at når hun, om ikke så lang tid, trækker sig ud af menighedsrådsarbejdet, kan overlade det til yngre kræfter.

"Det kunne være dejligt, om flere unge ville tage del i dette arbejde i de smukke, gamle kirker. Der må da være nogle unge, som tænker, at det må være spændende at yde en indsats her."

Så hvad går menighedsrådsarbejdet i virkeligheden ud på?

"Det vigtigste er forkyndelsen, søndagsgudstjenesten og at få bragt budskabet ud. Det er grundsubstansen. Man skal gøre det klart, at det også kræver noget. Vi sørger blandt andet for gode forhold for præsten og for kirkens personale, så de har det godt. Og så er der kirkerne med musikken, lysene og blomster og alle arrangementerne, som blandt andet koncerter, foredrag og kaffeeftermiddage, der sker jo mange forskellige ting i kirken. Vi har også et stort gospelkor, hvor over 100 mennesker synger. Lige nu optager det os, at vi skal have en ny præst, da vor dejlige præst, Signe Voldby, har valgt at gå på pension. Så vi er ved i menighedsrådet at sætte præstegårdens øverste etage i stand. Der kan jo godt komme en præst med mange børn". Grethe smiler. Hvad der skal ske, når hun stopper i menighedsrådet, har hun ikke noget umiddelbart svar på, og så alligevel. Hun funderer lidt og siger så:

"Jeg elsker at læse, og det bliver jeg ved med, så længe jeg kan se. Jeg elsker også at rejse. Så hvis børnebørnene kommer rundt i verden, vil vi tage ud og besøge dem. Men vi har ikke noget til gode, vi har rejst meget, og haft en masse utrolige oplevelser. Jeg synes, vi har haft et fantastisk liv, et rigt liv." Grethe Madsen, tilføjer:

"Og alle eleverne på skolen. Jeg synes, det har været nogle dejlige år. Alt i alt et dejligt liv."

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?