11. december 2019
Alexander Menne Baunsgaard, Rebekka Svendsen og Lucas Hvid Petersen danser linedans på stylter ved Slangerup Rutebilstation i forbindelse med KFUM Slangerups markering af 25 års jubilæet for Decemberfejden. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Alexander Menne Baunsgaard, Rebekka Svendsen og Lucas Hvid Petersen danser linedans på stylter ved Slangerup Rutebilstation i forbindelse med KFUM Slangerups markering af 25 års jubilæet for Decemberfejden. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønne og blå spejdere til 25 år for fejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønne og blå spejdere til 25 år for fejde
Frederikssund - 01. december 2019 kl. 19:39
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring 100 blå og grønne spejdere fra hele Frederikssund Kommune samt deres 30 ledere fra Det Danske Spejderkorps og KFUM brugte weekenden på Decemberfejden, som havde 25 års jubilæum i år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Traditionen tro mødtes spejderne fredag aften på Slangerup Rutebilstation, hvorfra de blev sendt på natløb i skoven, og lørdag var der byløb.

Missionen gik i år ud på at hjælpe Julemanden med at samle dokumentation, så kan kunne komme hjem til Grønland. Køberen af det store land, den onde leder af Antijuleorganisationen, Tromb, havde nemlig fået bygget en stor mur for at holde folk ude.

Lørdag mødte avisen de tre 14 årige Alexander Menne Baunsgaard, Rebekka Svendsen og Lucas Hvid Petersen på en post ved rutebilsstationen, hvor de to ledere Lenore Schøth Bechmann og Magnus Friis instruerede i at danse linedans på stylter, bestående af to træklodser med hver en snor under til at styre med hænderne.

- Det er gået forholdsvis godt, selv om vi kun har fået to timers søvn i nat, forklarede patruljen, som forsikrede, at de havde fulgt alle spejderlove undervejs, men ikke var glad for morgengymnastikken.

Trods vinterkulden havde Lucas bare ben og korte bukser, for han er halvvejs til spejdermærket Viking.

- Lucas fryser aldrig, forsikrede hans makkere, hvilket han selv nikkede bekræftende til.

Formålet med Decemberfejden er at samle spejderne på tværs af grupperne på en anden tid af året end sommeren.

- Men vi håber også, at forældre og børn ser os og tænker, det ser sjovt ud, det må vi prøve, fortalte Mads Abildgren og René Hay, tropsledere hos KFUm i Slangerup.

Ved 15-tiden samlede spejderne sig på Rådhuspladsen, hvor de fik serveret jubilæumslagkage med Decemberfejdens logo Rudolf på og varm cacao, og lørdag aften var der fest med sodavandsdiskotek, mens der søndag blev samlet op på weekenden med en domstol på Slangerup Skoles afdeling Kingo, hvor deltagere og arrangører kunne få afgjort Decemberfejdens tvister.