7. marts 2021
Martin Højer Rahr har takket være hjælp fra Frederikssunds borgere tegnet en plakat med elementer fra byen. Illustration Martin Højer Rahr
gallery icon

Se billedserie

Martin Højer Rahr har takket være hjælp fra Frederikssunds borgere tegnet en plakat med elementer fra byen. Illustration Martin Højer Rahr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederikssund på plakat med pastel og firser-vibe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikssund på plakat med pastel og firser-vibe

'Man fornemmer virkelig, at folk er glade og stolte af deres by.' Sådan siger grafiker Martin Højer Rahr, der ved hjælp af input fra Frederikssunds borgere, har kreeret en plakat af byen

Frederikssund - 25. januar 2021 kl. 14:27
Af Birgitte Masson

Spørger man borgerne i Frederikssund, hvad der bedst illustrerer deres by, nævner de blandt andet vikingespillet, gågaden, torvet og fjorden. Det fortæller Martin Højer Rahr.

Han er uddannet grafiker, og lever i dag af at illustrere de danske byer i plakatformat.

Seneste by, som netop er sendt til tryk i 250 eksemplarer, er Frederikssund.

Her finder man J.F. Willumsens Museum, det mint-grønne Park Teatret, rådhuset og Kronprins Frederiks Bro, blandt flere andre elementer.

Martin Højer Rahr fortæller, at borgernes engagement har været overvældende og en stor hjælp;

"Der plejer ikke at være så god respons. Man fornemmer virkelig, at folk i Frederikssund er glade og stolte af byen. Folk har blandt andet været gode til at svare på mit opslag på Facebook, hvor jeg allerførst efterlyste ideer til, hvad der skulle med på plakaten."

Martin Højer Rahr har været cirka tre uger om at tegne plakaten med Frederikssund, som dermed er by nummer 56. Det er med Martin Højer Rahrs ord 'rigtig mange byer'.

"Jeg har lavet plakater med byer, hvor der både var 1500 indbyggere og 15.000 indbyggere. Mit indtryk er, at folk faktisk er mere stolte af deres by, hvis de bor i en af de mindre."

Kendte ikke byen

Selv bor Martin Højer Rahr i Århus. Af samme grund har det hovedsageligt været jyske byer, han har illustreret.

"Jeg kigger da også mod Sjælland, og først havde jeg faktisk Holbæk i tankerne. Jeg er fascineret af naturen med skove og vand. Og det havde Holbæk. Men så var der en, som skrev til mig og nævnte Frederikssund, der havde fjordene. Da jeg kiggede nærmere på byen, kunne jeg godt se, at det er en pæn by," siger Martin Højer Rahr, som ikke rigtigt kendte noget til Frederikssund.

"Jeg googlede byen og området, og har været inde på street view, og så fandt jeg facebookgruppen Frederikssund."

Med andre ord er det takket være de mange lokalpatrioter, at Martin Højer Rahr kunne kaste sig over det digitale tegneprogram og lave Frederikssund plakaten. For i den lokale facebookgruppe kom der mange bud på, hvad der skulle med på plakaten.

"Allerførst sidder jeg og skitser lidt op, for at finde balancen i billedet. Jeg kigger på, hvad folk har skrevet, og starter så med en bygning, i dette tilfælde var det det gamle rådhus på torvet, som skulle i centrum af billedet."

At Martin Højer Rahr har valgt at benytte pastelnuancer i sine billeder, er der er bestemt grund til:

"Jeg kan godt lide den der firser-vibe. Måske fordi jeg selv er født i firserne. Jeg ser palmer og solnedgange for mig, og synes det er vildt lækkert. Det skiller sig ud, fra det vi ellers ser for tiden. Så jeg giver den fuld knald med farverne." Hans stemme lyder glad i telefonen.

Selvom Martin Højer Rahr endnu ikke selv har været i Frederikssund, har plakaten givet ham lyst til at besøge byen.

"Jeg kendte kun Frederikssund af navn, og jeg vidste hvor byen lå. Men jeg får lyst til at komme dertil, især efter jeg har hørt om vikingespillet."

Læs mere om Martin Højer Rahr og se Frederikssund plakaten her:

1382458
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?