25. maj 2020
GVL Entreprise vil nu koncentrere sig om at bygge Frederikssunds nye svømmehal færdig, efter at en byggekonflikt med kommunen er blevet løst. Foto: Steven Rønnenkamp Holst
gallery icon

Se billedserie

GVL Entreprise vil nu koncentrere sig om at bygge Frederikssunds nye svømmehal færdig, efter at en byggekonflikt med kommunen er blevet løst. Foto: Steven Rønnenkamp Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlig i byggekonflikt om svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlig i byggekonflikt om svømmehal
Frederikssund - 30. januar 2020 kl. 00:16
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er godt nyt for de borgere og foreninger, som har set frem til åbningen af den nye svømmehal, der bygges nær Ådalens Skole syd for Frederikssund by. Svømmehallen forventes at åbne dørene i løbet af august 2020, efter at en byggekonflikt er blevet løst, oplyser Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

Svømmehalsbyggeriet har blandt andet været forsinket på grund af en sen byggetilladelse og en række praktiske forhold. Frederikssund Kommune og GVL Entreprise har været uenige om ansvaret for forsinkelserne og de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser af forsinkelsen. Det har ført til en sag ved Voldgiftsnævnet for byggeri og anlæg, som har stået på siden juli 2019.

Kommunen og GVL har arbejdet på at indgå en forligsaftale. Det er nu lykkedes, og aftalen blev godkendt på et lukket byrådsmøde onsdag aften. Forligsaftalen betyder, at voldgiftsagen ophører, og at svømmehallen kan stå klar til sommer, lyder det i pressemeddelelsen, der dog ikke nævner, om aftalen er forbundet med ekstraudgifter kommunen - og i givet fald hvor store.

Vandhunde i alle aldre kan senere i år afprøve den nye svømmehal, som blandt andet kommer til at indeholde et 25 gange 25 meter bassin med ti baner, et børne- og wellness-bassin, et børne- og øvelsesbassin, en vandrutschebane samt et modstrømsbassin til teknisk træning og genoptræning.

- Jeg er meget glad for, at vi til sommer kan slå dørene op til den nye svømmehal. Vi har selvfølgelig været ærgerlige over forsinkelserne, men kan nu i kraft af den indgåede forligsaftale glæde os til, at svømmehallen snart tages i brug, siger borgmester John Schmidt Andersen (V) i pressemeddelelsen.

- Sammen med Frederikssund Kommune er det lykkedes at finde en løsning gennem en mæglingsproces, så en dyr og langvarig voldgiftssag undgås, og vi er glade for nu fuldt ud at kunne fokusere på at færdiggøre svømmehallen, lyder det fra GVL Entreprise i pressemeddelelsen, hvor der ikke er sat navn på, hvem udtalelsen kommer fra.

- Vi er tilfredse med, at vi nu har fundet en løsning, som betyder, at svømmehallen kan åbne til sommer. Udover at være en utrolig flot svømmehal er det også en svømmehal, der er udformet, så den imødekommer borgernes forskellige behov. Vi har inddraget forskellige foreninger og borgere i processen, og det er glædeligt, at de snart kan afprøve dens mange spændende faciliteter, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Jesper Wittenburg (S).

Svømmehallen er en del af første etape af den kommende idrætsby, som, udover en flot ny svømmehal, kommer til at byde på udendørs træningsområder med aktivitetsplads. Entreprenørfirmaet GVL Entreprise står som vinder af en totalentreprisekonkurrence for byggeriet af den nye svømmehal.

Der var fra start tale om et projekt til samlet cirka 110 millioner kroner, hvis man tæller udgifter til forplads, veje og stier med. Lokale- og Anlægsfonden bidrager med 8,3 millioner kroner.

Nu er det igen muligt at komme på restaurant. Har du savnet at gå ud og spise?