29. oktober 2020
Omkring 25 mennesker mødte op på Torvet for at fejre Forening Norden i Frederikssunds 75 års jubilæum. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Omkring 25 mennesker mødte op på Torvet for at fejre Forening Norden i Frederikssunds 75 års jubilæum. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flag og sang for nordisk venskab i 75 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flag og sang for nordisk venskab i 75 år
Frederikssund - 18. september 2020 kl. 21:47
Af Maj-Britt Holm

Der skulle have været stor festivitas med sønderjysk kaffebord og samvær samme aften i Kulturhuset Elværket for at fejre 75 års jubilæet for stiftelsen af Foreningen Norden i Frederikssund, hvor 100-året for genforeningen også skulle have været markeret.

I stedet blev der serveret nyindkøbte teboller med chokolade og hjemmebrygget kaffe på kanten af muren, taler og fællessang - med afstand - på Torvet foran Frederikssund Rådhus fredag morgen.

Omkring 25 mennesker var mødt op for at være med, da de nordiske flag gik til tops i flagstængerne, og Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen og formand for Foreningen Norden i Frederikssund, Grethe Olsen, holdt taler.

Borgmesteren kaldte det nordiske samarbejde vigtigt, og han fortalte, at han glæder sig over at se det svenske træ og stenene fra de andre nordiske lande, når han dagligt passerer rundkørslen ved J. F. Willumsens Vej og Byvej.

Grethe Olsen berettede, at foreningen blev stiftet på Hotel Isefjord den 18. september 1945, samme år som Frederikssund Kunstforening iøvrigt også blev stiftet samme sted.

- Der må have været noget efter krigen, man trængte til at gøre noget ved, og der var 206 personer til stede ved det stiftende møde, fortalte hun.

Senere kom venskabsbyerne svenske Kumla, finske Sibbo og norske Aurskog-Högland til, og en del skoleklasser fra Frederikssund har besøgt dem gennem tiden, ligesom gæster fra de tre byer har været i Frederikssund.

I dag har foreningen 70-80 medlemmer, og i sommer blev den ifølge formanden hyldet i Foreningen Nordens blad som en af de foreninger med størst medlemsfremgang. Frederikssund-foreningen har blandt andet en læsekreds, hvor de læser og drøfter nordisk litteratur, og der er ligefrem venteliste på at komme med.

Herefter sang forsamlingen Venstre-politikeren Bertel Haarders hyldest til de nordiske lande »Dejlig er Norden« på melodien »Dejlig er Jorden« - og så var det tid til kaffe.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?