15. august 2020
Carpark North optræder på Frederikssund Festival næste år. Foto: Jens Wollesen
Carpark North optræder på Frederikssund Festival næste år. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival er klar med de første store navne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival er klar med de første store navne
Frederikssund - 04. december 2019 kl. 12:01
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

GrimFest, Alive Festival, Ringsted Festival, Bork Festival og Frederikssund Festival. Mindst fem større provinsbyer byder på en musikfestival i weekenden i uge 31 næste år.

For festivalgæsterne i Frederikssund og omegn lokker en tur til Thisted eller Brabrand måske ikke, men for musikerne kan det være en anden snak.

Formand for Frederikssund Festival, Leon Røygaard, oplever stor konkurrence om de turnerende kunstnere, som han ønsker at få til Nordsjælland.

- Det har faktisk været ret besværligt i denne omgang at få kontrakterne i hus. Bookerne har travlt, der er rigtig mange festivaler i den samme weekend, siger han.

Derfor er han glad for, at de op til åbningen af billetsalget til næste års festival har kunnet præsentere de første tre navne. Carpark North, Johnny Madsen Band og Jacob Dinesen gæster alle Frederikssund Festival i 2020.

- Det er vi meget tilfredse med. Vi har nogle meget udmærkede navne at indlede med, og vi glæder os til at se dem på Vikingescenen, siger han.

Han har endnu en aftale på plads med et stort dansk band, som han først efter nytår kan løfte sløret for.

Efter et par dages billetsalg kan Leon Røygaard konstatere, at der er et stykke vej til Musik i Lejet, der kunne tænde de røde lamper efter bare få minutter.

I Frederikssund vil festivalgæsterne se de annoncerede navne, før de slår til.

- Vi skal arbejde lidt for at få udsolgt, men det passer os fint. Vi bliver holdt på tæerne i forhold til, hvem vi booker, og hvordan vi markedsfører, siger festivalformanden.

Han sigter efter kunstnere, der passer til målgruppen, der er det lidt mere modne publikum på over 30 år. De skal have musik de kender, men også noget nyt.

- Vi vil give en kunstnerisk, kvalitativ høj oplevelse. Det er de tre annoncerede navne garant for. Så vil vi også gerne finde navne, der ikke spiller på alle festivaler rundt om i Danmark, siger Leon Røygaard.

Han nævner, at festivalen i sin tid var de første, der bookede Folkeklubben, og at bandet TigerSwan gik fra at spille i teltet forrige år til Vikingescenen i år.

Det er hans indtryk, at folk er lydhøre over for nye indtryk og ny musik.

Netop Vikingescenen har Frederikssund Festival nyt at berette om.

Næste år bliver det for første gang muligt at blive på området ved scenen mellem koncerterne. Det giver gæsterne et større område at boltre sig på.

Det er målet for festivalen, at have 1500 besøgende både torsdag, fredag og lørdag. Det vil betyde udsolgt.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?