
Nordsjællands Politi skal nu undersøge omstændighederne ved et færdselsuheld mandag i krydset Hørup Skovvej og Gl. Københansvej i Slangerup, hvor begge partner mente, at de kørte for grønt lys, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Uheldet skete klokken 14.26, da en 35-årig kvinde fra Slangerup kom kørende ad Gl. Københavnsvej og skulle svinge til venstre i krydset, hvor hun blev ramt af en varevogn kørt af en 25-årig mand fra Allerød, som kom fra Hørup Skovvej og skulle lige over i krydset, oplyser politiet.
Der skete ingen personskade ved uheldet, men det efterfølgende oprydningsarbejde i krydset var ifølge politiet til gene for trafikken.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her