26. juli 2021
Retten i Hillerød har varetægtsfængslet en 19-årig mand i to uger, mistænkt for et røveri af særlig grov beskaffenhed ud for Roskildevej 3A i Frederikssund, der ligger skråt overfor Frederikssund Station. Foto: Allan Nørregaard
Retten i Hillerød har varetægtsfængslet en 19-årig mand i to uger, mistænkt for et røveri af særlig grov beskaffenhed ud for Roskildevej 3A i Frederikssund, der ligger skråt overfor Frederikssund Station. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængslet for røveri - to mere søges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængslet for røveri - to mere søges
Frederikssund - 13. juni 2021 kl. 05:01
Af Maj-Britt Holm

Hva skete der mandag den 19. april klokken cirka 18.02 ud for Roskildevej 3A i Frederikssund, der ligger skråt overfor Frederikssund Station?

Nordsjællands Politi mener, at der foregik et røveri af særlig grov beskaffenhed.

En 19-årig mand, der er mistænkt i sagen, blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød, der valgte at varetægtsfængsle ham i to uger.

Ifølge sigtelsen har den 19-årige i forening med to andre mænd, som politiet stadig søger efter, med en pistol og en kniv truet en person af hankøn til at udlevere en rygsæk.

I retsmødet nægtede den sigtede sig skyldig via sin forsvarer, inden anklageren begærede lukkede døre i sagen af hensyn til, at der er to mistænkte på fri fod.

- Jeg ved ikke, hvordan de forholder sig til sigtelsen, eller om der er divergerende forklaringer, begrundede anklageren.

Dommeren afsagde herefter en kendelse om lukkede døre og fulgte desuden et fælles ønske fra forsvarer og anklager om at få nedlagt et navneforbud. Hverken den sigtede eller de to andres navne må derfor nævnes af pressen, som måtte forlade lokalet, mens retsmødet fortsatte.

Ifølge anklager Michael Qvist fra Nordsjællands Politi besluttede dommeren at varetægtsfængsle den 19-årige i to uger, fordi der er tale om gentagelsestilfælde og risiko for at påvirke vidner.

Michael Qvist oplyser, at den 19-årige ikke ønskede at udtale sig ved grundlovsforhøret. Det har han heller ikke pligt til efter loven.

1382458
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022