23. juni 2021
Repair Cafe Frederikssund åbner til juni. Her skal man kunne komme forbi og få repareret sine ting af frivillige fixere - kvit og frit. Det er både til gavn for pengepungen og kloden, fortæller tre af initiativtagerne bag, Jesper Wittenburg fra Frederikssund Ny Initiativråd (tv), Ida Nielsen fra Frederikssund Kliimaforening (midt) og Hanne Døcker fra Frederikssund Klimaforening (th). Foto: Ea Lykke Schausen.
Repair Cafe Frederikssund åbner til juni. Her skal man kunne komme forbi og få repareret sine ting af frivillige fixere - kvit og frit. Det er både til gavn for pengepungen og kloden, fortæller tre af initiativtagerne bag, Jesper Wittenburg fra Frederikssund Ny Initiativråd (tv), Ida Nielsen fra Frederikssund Kliimaforening (midt) og Hanne Døcker fra Frederikssund Klimaforening (th). Foto: Ea Lykke Schausen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få dine ting repareret - og hjælp kloden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få dine ting repareret - og hjælp kloden

Brug og smid væk-kulturen får en modstander i Frederikssund, når Repair Cafe åbner

Frederikssund - 17. maj 2021 kl. 10:52
Af Ea Lykke Schausen

De fleste har prøvet det. Blenderen er gået i stykker, og i stedet for at få den repareret, smider man den ud og køber en ny. Lynlåsen er gået i stykker i jakken, og i stedet for at få den skiftet ud, ryger jakken ud, og man køber en ny. Brug og smid væk-kulturen lever i bedste velgående i dagens Danmark, og det er blandt andet den tendens, initiativtagerne bag Repair Cafe Frederikssund vil gøre op med.

"Der er rigtig mange ting, vi smider ud, som vi egentlig godt kunne bruge, hvis vi lige fik dem repareret. Og det handler om at være med til at ændre et forbrugsmønster, både med tanke på klima og pengepung," forklarer Jesper Wittenburg fra Frederikssund Ny Initiativråd, der er gået sammen med Frederikssund Klimaforening og Foreningen Grønne Nabofællesskaber om at åbne en Repair Cafe i Frederikssund.

Gør noget for klimaet

Den gennemsnitlige danskers køb af tøj er steget til det dobbelte siden 2000, og hvert år smider vi i gennemsnit 23,9 kilo elektronikaffald ud.

Tøjet bruger vi i halvt så lang tid som tidligere, og elektronikprodukterne har ligeledes en ringere levetid. Og mange af de varer, der ryger ind og ud af de danske hjem, kunne måske med lidt kærlighed have en længere levetid - og dermed være med til at passe på kloden.

"Ved at reparere de her ting, der faktisk sagtens kan bruges igen, hvis de får lidt kærlighed, så kan vi være med til at sænke CO2-udslippet, gøre noget for klimaet og i sidste ende gøre en lille forskel for vores jord," lyder det fra Ida Nielsen fra Frederikssund Klimaforening.

Kvit og frit

Med åbningen af Repair Cafe Frederikssund den 5. juni i år, bliver cafeen en del af en kæde med 48 andre cafeer fordelt over hele landet. Alle med samme formål. At reparere forbrugernes ting - kvit og frit.

"Konceptet er jo, at man kan komme forbi i åbningstiden med sine ting, og så vil de frivillige 'fixere' reparere tingene," forklarer Ida Nielsen, der suppleres af Jepser Wittenburg, der uddyber, at det er næsten alt, man kan få repareret hos Repair Cafe:

"Den eneste grænse for, hvad man kan få repareret, er fixernes kompetencer. Men indtil videre har vi både en radiomand, en, der er computer-teknisk, nogle, der er ferme til at sy, en cykelmand og en håndværker, der vil sidde klar til at hjælpe."

"Og sidder man derhjemme og tænker, at man gerne vil bidrage til noget som fixer, så er man mere end velkommen," tilføjer Hanne Døcker fra Frederikssund Klimaforening.

Socialt samvær

De tre initiativtagere skal dog ikke selv stå for reperationer, fortæller de. Mens styregruppens fjerde medlem, Bent Mariager fra Foreningen Grønne Nabofællesskaber har og skal stå for sociale medier, og Ida Nielsen står for koordinering og lokaler, så forventer de to andre, at deres fornemmeste opgave vil blive at sørge for det administrative såvel som at have varm kaffe på kanden, når cafeen er åben.

"Det handler jo lige så meget om det sociale i det. Det her med, at man kan sidde og hygge med at reparere en cykel, tage en snak med siddemanden og drikke en kop kaffe. Og med min baggrund som statistiker, så tror jeg, mit største bidrag bliver at sørge for kaffe," fortæller Jesper Wittenburg og griner, hvortil Hanne Døcker nikker bekræftende.

Planen er, at cafeen skal holde åbent hver sidste lørdag i måneden i tre timer, hvor man efter først til mølle-princippet kan komme forbi Frivillighuset på Lundevej i Frederikssund. Bliver behovet anderledes, vil styregruppen se på, hvad der fungerer bedst.

Alle velkomne

Lokalerne og fixerne er klar, men cafeen mangler stadig nogle redskaber, så de frivillige har de rette værktøjer til reperationerne.

"Vi har skrevet ud på Facebook, og der er rigtig mange, der har bidraget. Men vi mangler stadig noget forskelligt værktøj," siger Ida Nielsen og henviser til deres liste på deres Facebook-side Repair Cafe Frederikssund.

Hvad end man kan bidrage med værktøj, vil finansiere en pose kaffe, bage en kage eller har noget, man kan eller vil have fikset, så er man i hvert fald velkommen ved Repair Cafe Frederikssund.

"Vi glæder os. Og vi vil stå klar med åbne arme, uanset hvem der dukker op, når vi åbner 5. juni," lyder det fra Ida Nielsen.

1382458
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?