7. juni 2020
I januar 2019 skyllede vandet i Roskilde Fjord op i haverne på en kyststrækning i Neder Dråby. Men så høj vandstand varsler DMI ikke natten til tirsdag, hvor den topper. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

I januar 2019 skyllede vandet i Roskilde Fjord op i haverne på en kyststrækning i Neder Dråby. Men så høj vandstand varsler DMI ikke natten til tirsdag, hvor den topper. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et vågent øje med vandstand i fjordene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et vågent øje med vandstand i fjordene
Frederikssund - 10. februar 2020 kl. 15:48
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DMI, Frederikssund Kommune og Frederiksborg Brand & Redning holder et vågent øje med vandstanden i både Roskilde Fjord og Isefjorden, hvor der er varslet forhøjet vandstand mandag aften og natten til tirsdag, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Imidlertid er der ikke grund til bekymring. Den varslede forhøjelse af vandstanden ventes ifølge DMI at nå sit maksimum på cirka 116 centimeter over normale vande ved Kignæs Havn på den nordlige side af Kronprins Frederiks Bro omkring klokken 00.30 natten til tirsdag.

- Vi skal op i 130-135 centimeter, før vi begynder at overveje at lægge watertubes ud ved Kignæshallen. I januar sidste år havde vi tre weekender med forhøjet vandstand. Den sidste af de weekender nåede vandstanden op på 128 centimeter, og vi stod og kiggede og sagde: »Hvor er vandet henne?, fortæller beredskabsdirektør Kim Lintrup, Frederiksborg Brand & Redning, som oplyser, at søndagens stormvejr var behjælpelig med at presse en del vand ud af Roskilde Fjord, så vandstanden bliver lidt lavere, selv om der løber vand tilbage i fjorden igen.

I Frederikssund Syd for Kronprins Frederiks Bro topper vandstanden på cirka 89 centimeter over dagelige vande omkring klokken 02.00. Broens dæmning bremser vandets videre vej ned i Roskilde Fjord og forsinker tilsvarende vand, der skal ud af fjorden.

Frederikssund Kommune har lavet en indsatsplan for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjorden, der er godkendt af byrådet. Beredskabsdirektøren forsikrer, at beredskabet er i løbende kontakt med kommunen og borgmester John Schmidt Andersen (V), som er formand for Beredskabskommissionen, om situationen.

DMI styrkede i efteråret 2019 sin stormflodsmodel, så beredskaber og borgere kan få mere præcise forudsigelser om kraftigt forhøjet vandstand, forårsaget af stormvejr, langs kysterne i Roskilde Fjord, Isefjorden, Randers Fjord og Mariager Fjord.

I de fire udvalgte fjorde er der kommet en langt mere detaljeret kortlægning af kystlinjerne, så DMI kan beregne tidspunkt og vandhøjde mere præcist. Den tidligere stormflodsmodel forudsagde typisk kulminationen af højvande fem-seks timer for tidligt for Roskilde Fjords vedkommende, fordi der manglede data, men det problem blev løst i efteråret.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?