18. januar 2020
Forfatteren Peter Øvig Knudsen er med til at bryde tabuer, når han indleder Frederikssund Bibliotekernes læsefestival »Ord over Fjord« i en samtale om sin bog »Min mor var besat« med journalist Mikkel Frey Damgaard. Foto: Simon Klein Knudsen
gallery icon

Se billedserie

Forfatteren Peter Øvig Knudsen er med til at bryde tabuer, når han indleder Frederikssund Bibliotekernes læsefestival »Ord over Fjord« i en samtale om sin bog »Min mor var besat« med journalist Mikkel Frey Damgaard. Foto: Simon Klein Knudsen
Foto: Line Thit Klein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er du læsehest? Her er en festival lige for dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er du læsehest? Her er en festival lige for dig
Frederikssund - 02. oktober 2019 kl. 15:27
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kulturhuset Elværket i Frederikssund fyldes med spændende foredrag, kreative workshops, kulturmarked og masser af læseglæde, når Frederikssund Bibliotekernes årlige læsefestival afholdes i dagene 4.-5. oktober, hvor indvielsen af den nye Kronprinsesse Marys Bro markeres ved at sætte fokus på brobygning, overgange og forbindelser, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Kød og grønt i gryderne

Som afslutning på »Ord over Fjord 2019« er der besøg af Rikke Forchhammer og Susanna Sommer fra foreningen Sangvær, der arbejder for at fremme fællessangen i Danmark. Det sker lørdag klokken 18, hvor de to kvinder har samlet en håndfuld gode danske sange, som de binder sammen med underholdende og overraskende historier - og så er der fællessang.

Derefter slutter Frederikssund Bibliotekerne læsefestivalen af med et festligt folkekøkken for både børn og voksne. FGU Frederikssund står bag gryderne, og der vil være mad til både kødspisere og vegetarer samt hyggeligt samvær, men tilmeldingsfristen udløb i september.

Programmet for læsefestivalen kan afhentes på bibliotekerne i Frederikssund, Jægerspris, Skibby eller Slangerup eller læses på bibliotekernes hjemmeside www.bibliotekerne.frederikssund.dk. Det er også her, man kan bestille billetter til de enkelte arrangementer, som alle foregår på Kulturhuset Elværket i Frederikssund. De fleste arrangementer er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Billede

De yngste læsere kan møde forfatteren Kim Fupz
Aakeson, der læser op af sin populære
børnebogsserie »Vitello«.
Foto: Robin Skjoldborg


Desuden holdes der kulturmarked med lokale forfattere, forlag, trykkerier og illustratorer, en tegneworkshop med lokale tegnere Jakob Kramer og Theis Christiansen, et skriveværksted med den lokale forfatter Rebecca Bach-Lauritsen og litteraturbanko med sponsorpræmier, kreacafé samt børneteater med Børneteateret Ratata, der opfører »Rødhætterne og de tre bukke bruse«.

Humor for børn

Lørdag den 5. oktober kan festivalens gæster møde endnu flere inspirerende forfattere, når Jesper Bugge Kold, Rebecca Bach-Lauritsen og Morten Pape lægger vejen forbi Frederikssund. Sofie Jama skulle også have deltaget, men har måtte aflyse at være til stede.

»Ord over Fjord« byder også på inspirerende forfattermøder for de yngre læsere. Om lørdagen klokken 14.30 kan man møde Kim Fupz Aakeson og høre ham læse højt af sin populære børnebogsserie om drengen Vitello. Vitello er som de fleste børn: Lidt fræk, lidt udspekuleret, men også ret sød og betænksom. Efter højtlæsningen bliver der tid til autografer og selfies med Kim Fupz Aakeson.

Billede

Journalist og forfatter Mikkel Frey
Damgaard, der selv har skrevet
bogen »Sørgekåben« om sin fars
selvmord, interviewer Peter Øvig
Knudsen. Foto: Agnete Schlichtkrull


Læsefestivalen indledes fredag den 4. oktober klokken 19 med besøg af to modige mænd. Forfatteren Peter Øvig Knudsen udgav tidligere på året bogen »Min mor var besat«, hvori han fortæller om at være barn af en psykisk syg mor og om, hvordan han selv blev indlagt på psykiatrisk afdeling under arbejdet med bogen. Peter Øvig samtaler med journalist og forfatter Mikkel Frey Damgaard, som i sin bog »Sørgekåben« undersøger omstændighederne omkring sin fars selvmord og fortæller om sin egen frygt for at arve et anlæg for selvmord, og det koster 75 kroner at overvære det.