20. september 2019
I familien Lundes fritidshus er der meget få steder, hvor der er god nok forbindelse til, man kan foretage et opkald eller få godt nok internet til at se en film på en regnvejrsdag, fortæller 53-årige Kim Lunde og datteren Emilie på 21 år. Selv hunden Bertha lider under det, når hendes Instagram-konto ikke kan opdateres, når familien er i sommerhus. Men det slutter snart, for TT netværk vil per oktober opføre en ny telemast, der skal sikre bedre telefon- og internetforbindelse til borgere i området. Foto: Ea Lykke Schausen
gallery icon

Se billedserie

I familien Lundes fritidshus er der meget få steder, hvor der er god nok forbindelse til, man kan foretage et opkald eller få godt nok internet til at se en film på en regnvejrsdag, fortæller 53-årige Kim Lunde og datteren Emilie på 21 år. Selv hunden Bertha lider under det, når hendes Instagram-konto ikke kan opdateres, når familien er i sommerhus. Men det slutter snart, for TT netværk vil per oktober opføre en ny telemast, der skal sikre bedre telefon- og internetforbindelse til borgere i området. Foto: Ea Lykke Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig: landsby får egen telemast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig: landsby får egen telemast
Frederikssund - 05. september 2019 kl. 05:48
Af Ea Lykke Schausen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mobil såvel som internetdækning er enten dårlig eller ikke-eksisterende i hele Vellerup Sommerby. De sidste år har dækningen været så ringe i sommerbyen, at borgere endda har været bekymrede for, om de kunne få fat i hinanden, vejhjælp eller alarmcentralen.

Det ser heldigvis ud til at ændre sig nu. TT Netværk, et infrastrukturselskab ejet af Telia og Telenor, er nemlig ved at opføre en ny mobilmast, der skal stå på Solsortevænget, og masten burde meget gerne gøre en stor forskel for beboernes internet og mobildækning, fortæller pressechef hos Telia, Mads Houe til Frederiksborg Amts Avis.

- Den her mobilmast burde meget gerne råde bod på det dårlige signal, vores kunder oplever i Vellerup. Men også husstande mod Venslev og Kirke Hyllinge burde kunne mærke en forskel, fortæller han.

Det er en besked, der har været længe ventet hos flere fritidshus-ejere i Vellerup Sommerby, herunder Kim Lunde og hans familie.

- Der har jo været flere ældre her i området, der har været virkelig bange for, at de ikke kunne få fat i en ambulance, skulle der ske noget, og for nylig stod jeg da også selv, og havde problemer med at få fat i vejhjælp, da min bil punkterede. Så det bliver ikke bare rart i forhold til, man nu kan se sin film på Netflix, det giver også mere ro på.

- Det bliver en 36 meter høj rørmast, der sammenlignet med alternativet, en gittermast, vil syne mindre, så der er taget hensyn til områdets natur. Ligeledes vil der være plads til, at andre teleselskaber kan montere deres udstyr på masten, så endnu flere borgere får gavn af den, fortæller pressechefen og uddyber, at der vil blive etableret både 3G og 4G teknologi på masten, så der både burde være god tale og dataforbindelse både indenfor og udenfor i hele området.

- Til trods for, en telemast selvfølgelig ikke er det smukkeste i hele verden, så er det lige før, jeg glæder mig så meget, jeg vil åbne en flaske champagne, når jeg ser den stå, svarer en forventningsfuld Kim Lunde på den besked.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede