20. september 2021
Joan Jørgensen og Leon Røygaard er sammen med 250 frivillige ved at gøre klar til festival. Foto: Allan Nørgaard
gallery icon

Se billedserie

Joan Jørgensen og Leon Røygaard er sammen med 250 frivillige ved at gøre klar til festival. Foto: Allan Nørgaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En hær af frivillige gør klar til festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En hær af frivillige gør klar til festival
Frederikssund - 03. august 2021 kl. 05:50
Af Af: Nikolai Rosler Jørgensen

På torsdag går det løs til Frederikssund Festival, hvor 250 frivillige allerede er godt i gang med forberedelserne.

Scene, sektioner, øl, el, mad og toiletter.

Det er blot en brøkdel af de ting, der skal stå klar, når Frederikssund Festival byder gæsterne ind på festivalspladsen på torsdag.

Men det sker selvsagt ikke af sig selv, derfor står en hær af frivillige tidligt op i de her dage, for at få festivalen op og stå, fortæller Joan Jørgensen, der er ansvarlig for medarbejderne på festivalen.

- Vi har cirka 250 frivillige, der over de næste dage skal sætte scenen op, gøre mad- og drikkeboder klar, trække el, sørge for toiletter og dele pladsen op i sektioner, så der er nok at lave, siger hun.

På festivalspladsen er der, over weekenden, sat de første telte og pavillioner op, og medarbejder-campen er blevet fyldt op med campingvogne og telte til dem, der arbejder gratis under festivalen.

- Det bliver ikke til meget festival for os, der arbejder. Vi skal jo sørge for at der er styr på tingene og løse eventuelle problemer, men selvfølgelig er der også tid til andet, fortæller Joan Jørgensen.

Det skal være sjovt

Arbejdet som frivillig handler nemlig ikke kun om at slide og slæbe.

Der er derfor lavet medarbejder-områder, hvor de frivillige kan nyde en fadøl, en bid mad og se en koncert eller to.

Leon Røygaard, der er Formand for festivalen understreger også, at det vigtigste ved at være frivillig, er at have det sjovt.

- Det er jo et fællesskab, hvor vi føler os som en stor familie, derfor skal der selvfølgelig være plads til at have det sjovt - det hjælper også med at lokke de frivillige tilbage næste år, siger han med et smil.

Frivillig igen, igen

Èn af dem, der i over 20 år har været en fast del af festivals-familien, er 70-årige Claus Lelund.

Han startede med at blive frivillig på festivalen med sin kone, hvor de sammen stod for bland andet mad og tøj.

Nu er Claus Lelund alene på festivalen, og står primært for at der kommer el i både lejr og på festivalspladsen.

- Der er ekstremt meget at lave, men det er sjovt. Jeg nyder virkelig, at være en del af, at festivalen kommer fra idéer og planlægning og ud i virkeligheden, siger han.

Den største drivkraft for Claus Lelund er dog fællesskabet blandt de frivillige.

- Folk kommer jo hjem fra jylland og andre steder for at være med til festivalen. Èn af pigerne her er lige fyldt 18 og jeg har kendt hende herfra siden hun var fire, så vi er som en stor familie, siger han.

Og som så mange andre familier, så har de frivillige da også sine helt egne traditioner.

- Vi har typisk en oste-dag, hvor vi nyder nogle meget stærke oste, derudover har vi også en lidt mere børnevenlig lagkage-dag, fortæller han.

Udover Frederikssund Festival, så bruger Claus Lelund til stor glæde mange af sine pensionsdage på at være frivillig til andre begivenheder, hvor der er musik og fællesskab involveret.

1382458
Synes du, at kommunen er der for dig?