27. september 2020
Annette Kobberup Stougaard, der er Executive Vice President, Global HR & Communications, hos Co-Ro A/S i Frederikssund og bestyrelsesmedlem i CO-RO?s Fond, ses her i en udstilling af virksomhedens mange forskellige produkter.
gallery icon

Se billedserie

Annette Kobberup Stougaard, der er Executive Vice President, Global HR & Communications, hos Co-Ro A/S i Frederikssund og bestyrelsesmedlem i CO-RO?s Fond, ses her i en udstilling af virksomhedens mange forskellige produkter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En gave at være CO-RO's kulturbærer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gave at være CO-RO's kulturbærer
Frederikssund - 12. august 2020 kl. 07:34
Af Maj-Britt Holm

Annette Kobberup Stougaard blev taget under grundlæggerens vinger og fik lov til at udvikle sit talent, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hun havde egentlig kun tænkt at blive i et par år. Men nu er det foreløbig blevet til 36 år for Annette Kobberup Stougaard hos læskedrikgiganten CO-RO A/S i Frederikssund, der blandt andet er kendt for sin trekantede Sun Lolly frys-selv is samt læskedrikkene Sunquick og Suntop.

I dag er hun Executive Vice President, Global HR & Communication, og »kulturbærer« af virksomhedens dna via sin bestyrelsespost i CO-RO's Fond, der ejer CO-RO.

Annette Kobberup Stougaard er cand. mag. i tysk og dansk. Hun var glad for jobbet som nybagt gymnasielærer, da drømmen om at prøve at arbejde i en privat virksomhed i 1984 fik hende til at søge en stilling som uddannelsesmedarbejder hos CO-RO. Efter tre samtaler, den sidste hos virksomhedens grundlægger Jep Petersen, blev hun ansat til at opbygge en uddannelsesafdeling.

- Jeg var klar over, at det at komme som humanist i en privat virksomhed kunne være en udfordring. Men jeg tænkte: Det kan jeg godt. På den anden side var jeg ydmyg og sagde til mig selv, at det må jeg i hvert fald kunne finde ud af, fortæller Annette Kobberup Stougaard.

- Jeg har altid været ret god til - og bevidst om - at lytte og få afdækket viden og læring hos de personer, der har mere erfaring og mere viden end mig selv. Jeg tror, det er en god evne at have. Når jeg kigger tilbage på mit karriereforløb, så er det det, der også har drevet mig og gjort, at jeg er blevet mere vidende og fået succes med de ting, jeg rører ved. At man kommer ind, stikker fingeren i jorden og lytter til dem, der har mere erfaring end én selv, og så går i en god konstruktiv dialog, hvor man så kan sige: Hvad nu hvis vi gjorde?... Har du tænkt over?..., siger hun og tilføjer, at det desuden er vigtigt at kunne sammenfatte og føre beslutninger ud i livet.

En super god kemi

Det skulle vise sig, at der var en supergod kemi mellem hende og Jep Petersen, der året efter spurgte hende, om hun ikke ville rykke op på kontoret ved siden af ham. Annette Kobberup Stougaard var lidt frimodig og meldte klart ud, at hun altså ikke ville være personlig sekretær, og at hun i øvrigt ventede sit og ægtemandens første barn.

- Jep Petersen sagde: Det er helt i orden. Det skal vi nok finde ud af. Så vi gav hinanden en chance. Han turde satse på mig, og jeg turde satse på ham. Der var sådan en god ligeværdighed, baseret på gensidig tillid og respekt. Den tillid har været limen, der har »kittet« Jep Petersen og jeg sammen i hele mit karriereforløb, indtil han døde i 2005, forklarer hun, der er den eneste nu i topledelsen og fonden, der har kendt og arbejdet tæt sammen med grundlæggeren.

Et svendestykke

Første store projekt var ISO-certificering, som Jep Petersen bad Annette Kobberup Stougaard om at undersøge. Hun vidste intet om det. Men en uge senere kunne hun i et oplæg fortælle, at det primært var i England, der var certificeringsbureauer.

- Han sagde: Godt, tag til England. Så pakkede jeg min taske og tog til England. Han sagde ikke, hvem jeg skulle besøge. Nej, det måtte jeg selv finde ud af, fortæller hun, som ud over bureauer opsøgte supermarkeder for at finde ud af, hvilke krav de ville stille til CO-RO som kommende leverandør.

- Jeg fik opbygget en kvalitetsstyringsafdeling, som fik lavet procedurer, og vi fik lavet interne auditprogrammer. Som en af de første fødevarevirksomheder og læskedrikvirksomheder i Danmark blev vi certificeret i 1992. Det var mit svendestykke, beretter Annette Kobberup Stougaard.

Respekt for kulturen

CO-RO's partnere i Malaysia og Saudi-Arabien ville også have et kvalitetsstyringssystem. Annette blev sendt ud for at opbygge og implementere systemet i 1993.

- Det var ikke så almindeligt, at en kvinde fik visa til Saudi-Arabien. Men det fik jeg - med støtte fra vores partner. Jeg var der i 18 dage og arbejdede med at bygge systemet op. Jeg skulle selvfølgelig have en abaya på og respektere kulturen. Man var ikke vant til på det tidspunkt at se en kvinde på fabrikken. Men jeg må sige. Jeg blev vel modtaget, fortæller hun og påpeger, at man aldrig skal komme og sige: »Jeg ved bedre end dig«, men vise ydmyghed og respekt - og tænke i win-win.

En stor og uventet gave

Inden grundlæggeren døde, blev Annette Kobberup Stougaard kaldt til møde med daværende bestyrelsesformand, som lagde et gavedokument foran hende og fortalte, at Jep Petersen ønskede, at hun trådte ind som det ene af tre bestyrelsesmedlemmer i CO-RO's Fond, der ejer virksomheden.

- Jeg fik til opgave at passe godt på CO-RO. Det var en stor og uventet gave. At sørge for, at ordentlighed, troværdighed og integritet forbliver i CO-RO. Vores tre værdier er: Take Action, Be Responsible og Create, og det er værdier, der binder os sammen, alle 1200 medarbejdere. Jeg skulle også sørge for, at vi udvikler os, så vi konstant er en attraktiv arbejdsplads for unge talenter, vi skal være i stand til at rekruttere rundt om i verden. Endelig skulle jeg også sikre, at vi beholder og bevarer vores økonomiske uafhængighed. Vi skal være herre i eget hus. Vi skal sørge for at have noget at stå imod med. Vi må aldrig nogensinde sætte vores likviditet over styr, fastslår Annette Kobberup Stougaard, som henviser til, at både coronakrisen og Muhammedkrisen har vist, at Co-Ro med sin solide økonomi kan holde fast i sin langsigtede strategi uden at blive tvunget ud i paniksituationer.

Har debatten om sexisme taget overhånd?