24. marts 2019
Kenneth Jensen er formand for Elværket der fejrer dobbelt jubilæum.
Kenneth Jensen er formand for Elværket der fejrer dobbelt jubilæum.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elværket fejrer det 100. år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elværket fejrer det 100. år
Opdateret 21. april 2014 kl. 06:45
Frederikssund - 20. april 2014 kl. 07:09
Af Thomas Sten Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederikssund: Det varer ikke længe, før det gamle elværk runder 100 år. Det vil Kulturhuset Elværket fejre med 14 arrangemeneter fra tirsdag den 22. april til søndag den 27. april med foredrag, koncerter og teater. Men først skal 100-årsugen indvies med en reception, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Selvom el-produktionen for længst er ophørt, skal det naturligvis markeres. Liv og »produktion« er der nemlig stadig masser af i de gamle og smukke bygninger. Derfor vil det glæde os at se dig til reception, skriver Kulturhuset Elværket i en pressemeddelelse.

Arrangementet er åbent for alle og foregår tirsdag den 22. april klokken 17, hvor der vil være taler og lidt at spise. Samtidig vil krøniken om huset blive »afsløret«. Den er skrevet af historiker og tidligere borgmester Knud B. Christoffersen sammen med Anne-Marie Jørgensen, der er leder af det lokalhistoriske arkiv.

Knud B. Christoffersen står for første del af aftenens arrangement, hvor han får selvskab af Bent Kirk Hansen, hvis far var den sidste driftsbestyrer på elværket. Den anden del af aftenen vil Professor ved Aalborg Universitet, Mogens Rüdger, der er ekspert i dansk elforsynings historie, tage sig af. Og aftenen slutter med et brag, når Silvarstar Linedancers laver en linedance opvisning klokken 20.00. Og resten af ugen er spækket med arrangementer

- Vi er jo stolte af vores bygning og vores kulturhus. Og det fyldte jo 20 år i januar, hvor det var koldt vejr, så der holdt vi bare en helt almindelig fødselsdag i bygningen. Men det er jo lidt et dobbelt jubilæum, så vi synes, at det ville være meget passende med alle de her arrangementer for brugere nu, hvor foråret også melder sig, siger Kenneth Jensen, der er formand for Kulturhuset Elværket.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede