14. april 2021
Frederikssund Kommune har hyret pianisten, skuespilleren og instruktøren Anders Ahnfelt-Rønne til at optræde på de fem kommunale plejehjem for at fejre, at beboerne er blevet vaccineret og kan begynde at vende tilbage til en mere normal hverdag efter corona. Her ses han under sin Hans Scherfig-forestilling. Pressefoto
Frederikssund Kommune har hyret pianisten, skuespilleren og instruktøren Anders Ahnfelt-Rønne til at optræde på de fem kommunale plejehjem for at fejre, at beboerne er blevet vaccineret og kan begynde at vende tilbage til en mere normal hverdag efter corona. Her ses han under sin Hans Scherfig-forestilling. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter hårdt år: Nu skal plejehjem feste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter hårdt år: Nu skal plejehjem feste
Frederikssund - 26. februar 2021 kl. 05:52
Af Maj-Britt Holm

Det seneste år med Covid-19 har budt på besøgsrestriktioner, isolation og ensomhed på landets plejehjem. Men massevaccination af beboerne har givet håb om at kunne vende tilbage til en hverdag med flere aktiviteter på programmet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop ophævet påbuddet om besøgsrestriktioner, fordi smittetrykket nu er lavt i Frederikssund Kommune, og fordi tilslutningen til vaccinationer imod Covid-19 er høj blandt plejehjemsbeboere, nemlig tæt på 90 procent.

Det vil Frederiksund Kommune fejre ved at arrangere en koncert med musik og underholdning for beboerne, der også bydes på lagkage og portvin, i løbet af marts måned.

Kommunen har hyret pianisten, skuespilleren og instruktøren Anders Ahnfelt-Rønne til at give 15 små koncerter af en halv times varighed, hvor han vil bringe musik, liv og glæde til flokke af beboere ved at spille klaver og harmonika, synge, fortælle anekdoter og recitere digte om livet og kærligheden.

Borgmester på besøg

Med som gæst kommer Frederikssund Kommunes borgmester John Schmidt Andersen (V).

- Det har været hårdt for de gamle at være isoleret i det seneste år. Nu er beboerne blevet vaccineret, så man kan få lov til at snakke med dem. Så det vil jeg glæde mig til. Jeg tror også, det vil gøre en forskel for dem, at jeg som borgmester kommer på besøg, siger John Schmidt Andersen, som peger på, at det vakte glæde blandt beboerne, da musikskolen i foråret optrådte udenfor plejehjemmene.

Koncerterne finder sted fem eftermiddage. Der gælder stadig krav om at holde to meters afstand, brug af mundbind og hygiejne med flittig brug af håndsprit.

- Vi er nødt til at dele beboerne op i mindre grupper, alt efter hvad der er plads til i de enkelte omsorgscentres fælles opholdsrum. Derfor bliver der 15 koncerter af en halv times varighed, forklarer centerchef Paw Holze Nielsen, Center for Voksenstøtte og Ældre i Frederikssund Kommune, som tilføjer, at koncerterne afvikles efter de gældende anbefalinger.

»Det første kys«

Anders Ahnfelt-Rønne er tidligere teaterchef på Fiolteatret, Rialto Teatret og senest Egnsteatret Undergrunden. Han glæder sig til efter et par måneder med udsatte forestillinger at komme ud og optræde på plejehjemmene. Det vil ske under overskriften »Det første kys«, fordi flere sange formentlig vil vække erindringer hos tilhørerne.

- Der er ikke en bedre målgruppe end beboere på plejehjem at optræde for lige nu. De trænger sådan til, at der sker noget, siger Anders Ahnfelt-Rønne.

Koncerterne finder sted på Tolleruphøj i Frederikssund den 11. marts, på Solgården i Slangerup den 12. marts, på Pedershave i Frederikssund den 19. marts, på De tre Ege i Jægerspris den 22. marts og på Nordhøj i Skibby den 26. marts.

De fleste af plejehjemsbeboerne i Frederikssund Kommune blev i øvrigt vaccineret første gang af de praktiserende læger den 7. januar, mens de fik andet stik den 31. januar. Ved samme lejlighed fik enkelte, der ikke kunne være med i første runde på grund af sygdom, deres første vaccine. De færdigvaccineres nu på søndag.

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?