31. juli 2021
Såvel en 42-årig mand som en 30-årig kvinde er nu sigtet for drabet på en 19-årig mand i Vellerup Sommerby på Hornsherred. Manden er varetægtsfængslet i fire uger. Kvinden er ved et grundlovsforhør torsdag blevet løsladt, mens efterforskningsarbejdet fortsætter. Foto: Nikolai Rosler Jørgensen
Såvel en 42-årig mand som en 30-årig kvinde er nu sigtet for drabet på en 19-årig mand i Vellerup Sommerby på Hornsherred. Manden er varetægtsfængslet i fire uger. Kvinden er ved et grundlovsforhør torsdag blevet løsladt, mens efterforskningsarbejdet fortsætter. Foto: Nikolai Rosler Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabssigtet kvinde løsladt - anklager er ikke tilfreds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabssigtet kvinde løsladt - anklager er ikke tilfreds
Opdateret 22. juli 2021 kl. 15:55
Frederikssund - 22. juli 2021 kl. 15:42
Af Nikolai Rosler Jørgensen og Henrik Helmer Petersen

Retten i Hillerød har torsdag eftermiddag løsladt den 30-årige kvinde, som politiet sigter for sammen med en 42-årig mand onsdag at have slået en 19-årig mand ihjel på en adresse i Vellerup Sommerby.

Politiet opretholder sigtelsen og mener, at den 42-årige mand og den 30-årige kvinde sammen har dræbt den 19-årige mand.

Den 42-årige mand og den 30-årige kvinde har en tæt personlig relation uden at være i familie sammen. Onsdag blev den 42-årige mand anholdt, sigtet og varetægtsfængslet i fire uger for drabet på den 19-årige mand.

Løsladt

Den varetægtsfængsling opretholdes. Til gengæld mente dommeren i retten torsdag ikke, at der var grundlag for at varetægtsfængsle den 30-årige kvinde.

Retten skønnede ikke, at det kunne ødelægge politiet efterforskningsarbejde, at den 30-årige kvinde blev løsladt. Den kendelse har anklagemyndigheden kæret til Østre Landsret. Kvinden er fortsat sigtet for drabet. Ligesom den 42-årige mand er.

Lukkede døre

De to grundlovsforhør er begge holdt for lukkede døre, og der er nedlagt navneforbud i begge tilfælde.

Den 19-årige ankom angiveligt til den 42-åriges bopæl i sommerhuset i Vellerup Sommerby tirsdag aften. De to deler efternavn og har et tæt familiemæssigt bånd. Hvad der herefter skete, er uklart.

Stukket fire gange

Den 19-årige omkom efter at blevet stukket med en ukendt skarp genstand to gange i brystet, en gang i låret og en gang i foden. Han blev erklæret død tidlig onsdag morgen.

Politiet anholdt her den 42-årige mand - og senere den 30-årige kvinde - ud fra en formodning om, at de to sammen har dræbt den 19-årige.

Ved grundlovsforhøret onsdag mente retten dog ikke, at der var begrundet mistanke om, at den 42-årige havde til hensigt at slå den 19-årige ihjel. Han er derfor fængslet på en begrundet mistanke om vold med døden til følge.

Forslået

I retten virkede han forslået og usammenhængende, og sagde på et tidspunkt, at det ikke var ham, der burde være fængslet, idet han var blevet overfaldet.

I grundlovsforhøret torsdag sås ingen tydelige tegn på kvinden på skader fra eventuelt håndgemæng, men hun havde en rød plamage på højre albue.

Konfus

Hun virkede konfus, og da retten spurgte ind til hendes anholdelse, kunne hun ikke huske tidspunktet. Derudover tog hun sig til hovedet og virkede oprørt, da sigtelsen blev fremlagt.

I sommerhuskvarteret i Vellerup Sommerby fortæller naboer, at personerne i sommerhuset, hvor drabet er sket, som hovedregel har holdt sig for sig selv. Det forlyder, at der tit har været musik og larm derinde fra.

1382458
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?