24. januar 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabet uden lig: Bestemt genbrugsplads kan give afgørende spor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabet uden lig: Bestemt genbrugsplads kan give afgørende spor

Den sigtede har flere gange givet politiet modsatrettede oplysninger. Blodig murerbalje efterlyses

Opdateret 17. december 2020 kl. 10:15
Frederikssund - 17. december 2020 kl. 09:49
Af Henrik Gregersen

En blodig murerbalje kan vise sig at spille en rolle i efterforskningen af det formodede drab på Maria From Jakobsen fra Frederikssund.

Det fremgår af den kendelse, Retten i Hillerød afsagde, da man valgte at forlænge den sigtedes varetægtsfængsling frem til 11. januar.

Af rettens kendelsesfremgår det, at der udestår en "undersøgelse af en blodig murerbalje på Amtsvejen."

Det er dog ifølge efterforskningsleder Lau Lauritzen ikke ensbetydende med, at baljen er fundet.

"Der et er ikke tale om. Vi har derimod fået et tip fra en borger om, at der fra den 1. til den 3. november stod en blodig murerbalje i vejkanten ved en parkeringsplads ved Amtsvejen ved Skibby. Vi vil gerne i kontakt med enten indehaveren af den balje eller nogle, der måske har set noget mistænkeligt i det tidsrum. Og eventuelt også før, for vi kan ikke vide helt nøjagtigt, hvornår baljen er havnet der, fortæller Lau Lauritzen.

Samtidig skal politiet nu tjekke ved hjælp af et automatisk nummerplade-genkendelsessystem på genbrugspladsen i Jægerspris tjekke, om den sigtede i givet fald kan have skilt sig af med hendes lig her, fremgår det af kendelsen.

"Jeg kan ikke sige noget om, hvad der har gjort, at vi har valgt at gennemgå nummerpladegenkendelsen fra genbrugspladsen i Jægerspris. Men jeg kan bekræfte, at vi har været der tidligere og gennemført undersøgelser på stedet," oplyser Lau Lauritzen.

De to elementer er dog blot nogle blandt flere, der pt. bliver undersøgt.

arrow Læs også: Større efterforskning gav intet nyt i drabssagen
Modsatrettede forklaringer

Ifølge fængslingskendelsen afviser den sigtede at svare på anklagerens spørgsmål, ligesom han angiveligt på flere punkter har givet modsatrettede forklaringer, der ikke ligefrem er med til at gavne hans sag:

"Sigtede har på direkte spørgsmål fra anklageren flere gange oplyst, at han ikke ønsker at give politiet relevante oplysninger. Han har desuden undervejs i efterforskningen på centrale punkter afgivet divergerende forklaringer," hedder det således i fængslingskendelsen.

Det er blandt andet én af årsagerne til, at Retten i Hillerød nu er klar til at ophæve navneforbuddet, der ellers siden sagens begyndelse har beskyttet den 44-årige mand mod, at han i offentligheden skal kunne identificeres som sigtet i sagen:

"Retten finder derfor nu - hvor der er forløbet ca. 1 måned fra anholdelsen af sigtede og i lyset af sagens alvorlige karakter, sigtedes vægring ved at give politiet fyldestgørende oplysninger og hans divergerende forklaringer – at hensynet til sigtede og hans familie nu må vige til fordel for offentlighedens interesse i at få kendskab til sagen," hedder det i kendelsen, som dog blev kæret til Landsretten af forsvarer Jan Aarup.

Skal afhøre vidner igen

Af retsbogen fremgår det endvidere, at der fortsat arbejdes på højtryk- både efter lig og beviser i sagen:

"Der udestår nu en lang række efterforskningsskridt, som sigtede ikke skal have mulighed for at påvirke, herunder hundesøg efter Marias lig; indhentelse af yderligere videoovervågningsmateriale; gennemgang af store mængder videoovervågning; genafhøring af Marias forældre, søskende, venner, kolleger m.fl.; opfølgning på tips, der modtages fra offentligheden; gennemgang af de koster, der er fundet indtil videre; kriminaltekniske undersøgelser; undersøgelser af sigtedes bopæl med henblik på at udfinde effekter på baggrund af den forklaring, der netop er afgivet af sigtede; søgning efter yderligere vidner, som kan fortælle om sigtedes færden om natten; undersøgelse af sigtedes PC og opkaldsdata; undersøgelse af en blodig murerbalje på Amtsvejen, og gennemgang af materiale fra ANPG (Automatisk nummerpladegenkendelse. red.) på Jægerspris genbrugsplads."

arrow Familien takker for hjælp til forsvunden psykologs børn
29. december 2020 kl. 13:34 Opdateret: kl. 13:36
arrow Børn i drabssag får støtte
28. december 2020 kl. 10:58 Opdateret: kl. 10:58
arrow Sagen uden lig: Samler ind til Marias børn og udlover dusør
27. december 2020 kl. 01:07 Opdateret: kl. 21:07
1382458
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?