15. august 2018
Nordsjællands Politi og teknikere undersøger onsdag formiddag årsagen til den voldsomme brand i en stuelejlighed i Færgeparken i Frederikssund, hvor en person blev fundet død tirsdag aften. Foto: Maj-Britt Holm
gallery icon

Se billedserie

Nordsjællands Politi og teknikere undersøger onsdag formiddag årsagen til den voldsomme brand i en stuelejlighed i Færgeparken i Frederikssund, hvor en person blev fundet død tirsdag aften. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødfunden er fortsat ikke identificeret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødfunden er fortsat ikke identificeret
Opdateret 07. februar 2018 kl. 11:18
Frederikssund - 07. februar 2018 kl. 11:14
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjællands Politi har fortsat ikke identificeret den person, der blev fundet død i forbindelse med en voldsom brand i en lejlighed i Færgeparken i Frederikssund tirsdag aften, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Person fundet død efter voldsom brand

Det oplyser Henrik Suhr, pressetalsmand fra Nordsjællands Politi.

- Vi er i gang med undersøgelserne derude. Det er en del af efterforskningen at finde ud af, hvem den døde er. Når der er fundet en død efter en brand, skal der gennemføres et ligsyn på stedet af retslæger, siger Henrik Suhr.

Han peger på, at politiet måske ikke kan fastslå dødsårsag og den dødes identitet i løbet af onsdag. Sidstnævnte kan tage længere tid, hvis det viser sig nødvendigt at benytte dna-analyse eller tandkort i arbejdet.

Der blev slået alarm om branden kort før klokken 18. Vidner har i følge politiet beskrevet, at det lød som en eksplosion, og lejligheden var hurtigt overtændt.

- Der er flere hypoteser: Det kan være en gasinstallation, der er eksploderet. Det kan være røggasser, som vidner har hørt eksplodere, eller det kan være lyden af vinduer, der sprænger, udtalte vagtchef Jan Hedager, Nordsjællands Politi, til Frederiksborg Amts Avis tirsdag aften.

Beboere i de øvrige lejligheder i bygningen blev evakueret til lokaler i nærheden, og senere på aftenen kunne de fleste vende hjem igen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk