11. august 2020
Fra venstre: Torben Krog, Lissi Gyldendahl, Gitte Jürgensen, Henrik Laursen og Jette Østergaard er naboer og genboer på Søbovej i Kulhuse. Torsdag i næste uge inviterer de hver to familier hjem på sammenskuds-middag. Kulhuse koger i kølvandet på cornaen. Foto: Henrik Helmer Petersen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre: Torben Krog, Lissi Gyldendahl, Gitte Jürgensen, Henrik Laursen og Jette Østergaard er naboer og genboer på Søbovej i Kulhuse. Torsdag i næste uge inviterer de hver to familier hjem på sammenskuds-middag. Kulhuse koger i kølvandet på cornaen. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det koger i Kulhuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det koger i Kulhuse
Opdateret 14. juli 2020 kl. 15:52
Frederikssund - 13. juli 2020 kl. 18:38
Af Henrik Helmer Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu skal corona-isolationen brydes. I Kulhuse spiser familier sammen tre og tre torsdag den 23. juli, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Vil du med? Torben, Lissi, Gitte, Henrik og Jette har et godt tilbud til alle i Kulhuse. Navnlig dem, de ikke kender!

"Kom hjem og spis hos os på torsdag i næste uge, den 23. juli kl. 18.30. Vi holder sammenskudsgilde. I hvert vores hus, og vi er hver især klar til at modtage to familier. Gerne nogle, vi ikke kender. Så lærer vi nye at kende", inviterer de.

De fem er genboer på Søbovej i sommerhuskvarteret på nordspidsen af Hornsherred, og deres tilbud er en del af "Kulhuse Koger".

Torben Krog har haft fritidshus på Søbovej i 15 år, Lissi Gyldendahl har haft hus på vejen lige så længe, Gitte Jürgensen har haft fritidshus på Søbovej i bare 2 år, og parret Henrik Laursen og Jette Østergaard har haft hus på vejen i 4 år.

"Kulhuse Koger" er iværksat som et initiativ delvis støttet af Folketingets sommerpakke.

- Formålet at sætte gang i sommerlandet i kølvandet på coronaen, fortæller Torben Krog.

Fem andre aftener, den 21. juli, 27. juli, 2. august og 11. august er der arrangeret pop-up-middage på Kulhuse Kro, hvor anerkendte kokke kommer til Hornsherred og med forskellige temaer kokkerere for gæsterne. Her kan alle booke bord. Pop-up-middagene på kroen er den anden del af Kulhuse Koger

Det er som pendant til de fem pop-up-kromiddage, at Torben Krog fik en ide:

- Hvorfor ikke også lade familier mødes privat en dag hos hinanden til et sammenskudsgilde. Med et tilskud i form af en pose med økologiske grøntsager fra Svanholm som tilskud - betalt af sommerpakken, foreslog han sine naboer.

Lissi, Gitte, Henrik og Jette syntes, det lød godt, og sådan er det arrangeret.

18 familier

Der spises privat den 23. juli, og de fem fra Søbovej har de sidste par dage delt foldere ud i både postkasser og foran Dagli'Brugsen.

- Vi er foreløbig ti værtsfamilier og otte gæstefamilier, der er tilmeldt arrangementet. Som værtsfamilie tager man den 23. juli imod to gæstefamilier til sammenskuds-middaggen. Så tre familier mødes i en række huse rundt om i Kulhuse over noget god mad. Man arrangerer selv, hvad man skal spise, og hvem der skal lave hvad.

- Og vi satser på, at få mange flere med. Vi kan få tilskud op til 100 familier. Det er bare at tilmelde sige, siger Torben Krog.

Gitte Jürgensen har kun haft hus i Kulhuse i to år, og hun synes, det er en oplagt måde at lære andre i byen at kende.

- Selvfølgelig lærer jeg kun to andre familier at kende den 23. juli, men det er også hyggeligt.

Det synes Henrik og Jette også:

- Det bliver nye familier at hilse på nede ved Brugsen, glædes de.

- Og det er et sjovt tiltag. Det er er i høj grad med til at skabe liv i Kulhuse, tilføjer Lissi Gyldendahl.

Vil man være vært eller gæst til spis-sammen-skud i Kulhuse torsdag den 23. juli, kan man kontakte Torben Krog på 29 61 69 34 og tob@okologi.dk.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?