27. maj 2019
Amigo er et effektivt våben mod de små skadedyr. 	Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Amigo er et effektivt våben mod de små skadedyr. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er bid i rotternes fjende nummer ét

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er bid i rotternes fjende nummer ét
Frederikssund - 17. januar 2019 kl. 04:16
Af Casper Suk Thorlacius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bevæbnet med gift, fælder, gevær og ikke mindst hund går 53-årige Jeppe Kjær hver dag på arbejde i en højere sags tjeneste. Sammen med den knap halvandet-årige Jack Russel-hund, Amigo, bekæmper Jeppe Kjær det, som over de seneste år har været et markant stigende problem i Frederikssund Kommune: Rotter.

arrow Læs også: Rotteanmeldelser er fordoblet

I alt har Frederikssund Kommune fire rottebekæmpere og to hunde, som ikke ligger på den lade side. Antallet af rotteanmeldelser er nemlig fordoblet fra 2010 og frem til i dag.

- Vi har altid travlt. Hvis vi ikke er ude for at finde en rotte, er vi på forebyggende opgaver, siger Jeppe Kjær, som har haft sin makker Amigo, siden hanhunden var blot otte uger.

- Den aflivede sin første rotte, da den var fire-fem måneder. Nu træner vi ikke længere helt så meget, som i starten, for det ligger så dybt ham. Han reagerer på instinkt, siger Jeppe Kjær til Frederiksborg Amts Avis.

Jeppe Kjærs arbejdsopgaver spænder over en bred vifte, fortæller han.

- Når vi får en anmeldelse kører vi ud til borgeren og taler med vedkommende, så vi har en idé om, hvordan vi kan løse opgave. Typisk har borgeren observeret enten tegn på rotter eller lige frem set den. Hvis vi har mistanke om, at den kommer fra en kloak, puster vi røg ned, så vi kan se, om der er brud. Er der det, vejleder vi borgeren, som så har pligt til at få udbedret skaden, siger Jeppe Kjær.

- Hvis der er tegn på rotten udenfor, lægger vi gift ud i nogle depoter, men det kan vi ikke gøre indenfor, fordi vi ikke ved, hvor rotten så lægger sig til at dø. Ligger den under gulvet, så ligger den og stinker, så indenfor bruger vi fælder, forklarer rottebekæmperen, som også har mere hårdhændede metoder at gøre brug af.

- Hvis en rotte er fremme, kan jeg skyde den, men er den for eksempel i en stue, er det ikke så hensigtsmæssigt. Men så kan Amigo fange den, og han er altså effektiv, siger Jeppe Kjær, som også bruger sin hund til at opspore rotter.

- Den kan snuse sig frem og komme ind på steder, hvor vi andre ikke kan, siger Jeppe Kjær.

Ifølge ham kan man aldrig gardere sig helt mod rotter, men man kan gøre sit for at gøre livet ekstra surt for skadedyret.

- Det handler om at gøre sin ejendom uinteressant for dyret. Ryd op rundt om huset, sørg for, at der ikke er foder tilgængeligt for rotten, lad vær at fodre fugle i haven og drop at holde høns. Skal man fodre fugle, så sæt maden på et højt stålspyd, som rotten ikke kan kravle op af, og skal man have høns, skal man rottesikre det. Vi råder folk til at bruge volierenet - også i bunden, siger Jeppe Kjær.

- Opbevarer man fødevarer eller dyrefoder i et udhus, så skal man sørge for, at det er i plastik- eller metalbøtter med låg, tilføjer han.

Typiske tegn på, at man har haft ubudne gæster er ifølge Jeppe Kjær sjældent til at tage fejl af.

- Huller, hvor man ikke selv har gravet. Gnavemærker i karme, paneler eller døre. Huller i emballage til madvarer. Og selvfølgelig rotteekskrementer, som kan være op til cirka et par centimeter, siger han.

Er uheldet ude, og rotten alligevel stikker sit grimme ansigt frem, skal man anmelde det via kommunens hjemmeside med det samme.

- Jo hurtigere jo bedre. Så kan vi meget nemmere begrænse problemet. Det er i øvrigt også lovpligtigt, fortæller Jeppe Kjær.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede