24. oktober 2021
Medinddragelse i Frederikssund Kommune har udviklet sig i en retning, hvor den oprigtige interesse for borgernes meninger er forsvundet, mener Kirsten Weiland og Ole Peltola, spidskandidat og nummer to på den nye lokalpolitiske partiliste Fjordlandslisten. Nu skyder de valgkampen i gang med løbesedler og en Tour de Frederikssund. Foto: Henrik Helmer Petersen
Medinddragelse i Frederikssund Kommune har udviklet sig i en retning, hvor den oprigtige interesse for borgernes meninger er forsvundet, mener Kirsten Weiland og Ole Peltola, spidskandidat og nummer to på den nye lokalpolitiske partiliste Fjordlandslisten. Nu skyder de valgkampen i gang med løbesedler og en Tour de Frederikssund. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Deler løbesedler ud: Nyt parti sætter kul på valgkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deler løbesedler ud: Nyt parti sætter kul på valgkamp
Frederikssund - 20. august 2021 kl. 07:13
Af Henrik Helmer Petersen

Nyt lokalpolitisk parti skyder kommunalvalg i gang med en turné uden indhold. Ideen er at lade borgerne komme med indholdet og de politiske ønsker og visioner.

Når Frederikssund Byråd mødes til byrådsmøde i Frederikssund på onsdag aften den 25. august klokken 19, vil det nye lokalpolitiske parti Fjordlandslisten også være til stede.

Fjordlandslisten er et nyt parti og derfor ikke valgt ind i byrådet, så politikerne fra Fjordlandslisten vil være at finde på tilhørerpladserne.

Her vil de dele løbesedler ud til de øvrige tilhørere og de byrådsmedlemmer, der vil have dem.

På den måde vil Fjordlandslisten både gøre opmærksom på sig selv, skyde valgkampen op til kommunalvalget i november i gang - og ikke mindst gøre opmærksom på den politiske turne, som Fjordlandslisten tager hul på allerede i ugen efter.

Her drager Fjordlandslisten rundt i kommunen for at møde borgerne, og der er planlagt ti stop de følgende otte uger.

Søger inspiration

Første stop bliver i Ferslev onsdag aften den 1. september klokken 19 til 21, og partiets spidskandidat Kirsten Weiland forklarer den politiske turne sådan:

- Vi kommer som sådan ikke med en politisk dagsorden. Det er vores oplevelse, at byrådets beslutninger igennem årene har båret præg af manglende borgerinddragelse og standardløsninger, som ikke har tilgodeset alle områder i kommunen. Derfor vil vi på vores Tour de Frederikssund gerne i dialog med borgerne for at lytte til borgerne og få inspiration til, hvordan de enkelte lokalområder og kommunen som helhed kan udvikle sig.

Lover at lytte

Ifølge Ole Peltola, nummer to på den nye lokalpolitiske partiliste, bliver der derfor ikke tale om et traditionelt vælgermøde.

- Vi tager borgerinddragelse alvorligt. Det er på den baggrund, at Fjordlandslisten er dannet, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at møde os på vores Tour de Frederikssund. Vi vil møde alle med et åbent sind og høre, hvad borgerne har på hjertet, lover han.

Alle ti møder foregår i tidsrummet mellem klokken 19 og 21, og Fjordlandlisten har planlagt ti møder på Tour de Frederikssund, som altså starter i Ferlslev 1. september. Herefter fortsætter turen med et til to møder om ugen frem til den 25. oktober. Efter Ferslev besøger Fjordlandslisten Skuldelev 8. september, Kulhuse 13. september, Slangerup 15. september, Dalby 20. september, Skibby 22. september, Oppe Sundby 4. oktober, Græse Bakkeby 6. oktober, Jægerspris 11. oktober og Gerlev 25. oktober.

1382458
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?