14. april 2021
DF Foreslår nytænkning på handicapområdet både hvad angår fysiske og psykiske handicaps. Arkivfoto
DF Foreslår nytænkning på handicapområdet både hvad angår fysiske og psykiske handicaps. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: DF foreslår nytænkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: DF foreslår nytænkning
Frederikssund - 26. februar 2021 kl. 13:14
Af Inge Messerschmidt DF, Gruppeformand Medlem af Byrådet. Medlem af Økonomiudvalget. Medlem af Velfærdsudvalget, formand. Medlem af Uddannelsesudvalget. Medlem af Hegnsyn, formand. Medlem af Handicaprådet. Giftefoged

Dansk Folkeparti foreslår nytænkning på handicapområdet. Med Kommunalreformen i 2007 blev handicapområdet lagt ud til kommunerne.

De mange forskellige former for handicap er ofte en stor udfordring for kommunen. Man mangler ekspertise, fordi sager om fysisk eller psykisk handicap ofte er så specialiserede, at der måske kun findes enkelte borgere i samme situation i hver kommune.

Det afspejles tydeligt i medierne. Og i de henvendelser vi byrådspolitikere jævnligt modtager.

Bevægelsen #enmillionstemmer kæmper for retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed samt deres pårørende. Bevægelsen foreslår, at Handicapområdet skal væk fra kommunerne, og har rejst forslaget som borgerforslag til Folketinget. At der er behov for nytænkning er tydelig, da forslaget meget hurtigt opnåede de obligatoriske 50.000 stemmer.

Dansk Folkeparti mener, at det bliver alt for uoverskueligt, hvis handicapområdet kommer helt væk fra kommunerne. Regionen f.eks er alt for stor. Sagsbehandlingen kommer alt for langt væk fra borgerne.

Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at vi i Frederikssund Kommune skal nytænke inden for handicapområdet. Vi foreslår, at kommunerne i stedet arbejder sammen. I tværkommunale samarbejder.

Hvis kommuner går sammen i fællesskaber på 4-5, vil det være stort nok til at oparbejde en god ekspertise til at håndtere de komplekse sager, men alligevel lille nok til at kunne bevare forbindelsen og nærheden til den enkelte borger.

Både ekspertise og nærhed er vigtige for at yde den optimale støtte og rådgivning, som den enkelte har behov for, samt at stimulere og give familierne omkring borgerne værktøjer til at gå igennem udfordringerne, der venter.

Dansk Folkeparti har rejst en sag på byrådets dagsorden om, at administrationen igangsætter en undersøgelse af muligheden for at flytte handicapområdet fra Frederikssund Kommune og over i et tværkommunalt samarbejde med 3-4 andre kommuner med en overordnet tilsynsmyndighed. Kommuner f.eks beliggende i det gamle Frederiksborg Amt.

Det bliver spændende, om byrådet tager imod Dansk Folkepartis forslag.

1382458
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?