22. januar 2019
Politikerne kommer til at drøfte, hvor høj vandstanden skal være, før man går i højeste beredskab, mener borgmester John Scmidt Andersen efter stormen Alfrida. Her er det under stormen Urd i 2016. Foto: Allan Nørregaard
Politikerne kommer til at drøfte, hvor høj vandstanden skal være, før man går i højeste beredskab, mener borgmester John Scmidt Andersen efter stormen Alfrida. Her er det under stormen Urd i 2016. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DMI: Varsler trumfer prognoser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DMI: Varsler trumfer prognoser
Frederikssund - 09. januar 2019 kl. 05:56
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I varslingssituationer skal myndigheder og borgere orientere sig i DMI's varsler.

Det fastslår DMI i en pressemeddelelse i kølvandet på sidste uges usikkerhed omkring forskellen mellem prognoser og varsler for vandstandsstigning, som overraskede beredskaberne i Frederikssund og Roskilde, der gik trygge i seng og vågnede op næste morgen til højere vandstand i Roskilde Fjord end forudsagt i prognoserne.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- I farlige vejrsituationer skal der ikke være tvivl om, hvilke oplysninger beredskab og borgere skal forholde sig til. Helt firkantet sagt skal man i en situation med udsigt til voldsomt vejr altid kigge på DMI's varsler, siger Marianne Thyrring, direktør ved DMI, i pressemeddelelsen, hvori hun forklarer, at DMI's prognoser for vandstand og lokationsvejr er automatisk genererede produkter, der baserer sig på avancerede modelberegninger, der ikke kan stå alene.

- Lige præcis i de situationer, hvor vejret er vanskeligt, bliver det meteorologiske håndværk rigtig vigtigt. Vi lægger prognosen til grund for vores varsling, men oven i det tilføjer vi erfaring, lokalt kendskab og vores faglige viden, som blandt andet går ud på at kende prognosens styrke og svagheder. Det er essentielt, at folk følger løbende med i varslerne, fordi de jævnligt finjusteres for at give det mest præcise beslutningsgrundlag, forklarer Marianne Thyrring.

Beredskabsdirektør Kim Lintrup fra Frederiksborg Brand & Redning har noteret sig DMI's udmelding om, at myndigheder og borgere skal tage bestik af varsler og ikke prognoser.

- Når den nationale myndighed for vind og vejr siger det, så er det dét, vi lytter til og må agere efter, siger beredskabsdirektøren, som har svært ved at se, hvad prognoserne, som krisestaben handlede efter under stormen Alfrida, så skal til for.

Varslerne kan være svære at reagere præcist efter, mener Kim Lintrup, som nævner, at DMI varslede forhøjet vandstand på 120-140 centimeter under Alfrida den 1. januar i år.

- 10 centimeters stigning i vandstanden kan betyde ret meget. Fra 120 til 130 centimeters forhøjet vandstand er jeg ikke så bekymret, men fra 130 til 140 skal vi til at tænke os om, hvornår vi skal begynde at lægge watertubes ud, for det tager jo også tid at gøre det, siger han, som påpeger, at det først og fremmest handler om folks sikkerhed og bekymringer.

Ved at sikre sig imod »worst case scenario« er der risiko for, at beredskabet udlægger watertubes, der bagefter viser sig at have været overflødige.

Alene stormene Urd i 2016 og Ingolf i 2017, hvor watertubes holdt vandet væk fra blandt andet Frederikssund Havn, kostede beredskabet 600.000 kroner per gang.

- Vi kommer til at diskutere som led i beredskabsplanerne, hvor høj vandstanden skal være, før vi går i højeste beredskab, mener Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk