29. september 2020
Bysbarnet og folketingsmedlemmet Morten Messerschmidt (DF) bliver en af de tre talere, når Dansk Folkeparti i Frederikssund fejrer Grundlovsmøde på sin Facebookside og ikke på Kalvøen som følge af forsamlingsforbuddet. Foto Jens Wollesen
Bysbarnet og folketingsmedlemmet Morten Messerschmidt (DF) bliver en af de tre talere, når Dansk Folkeparti i Frederikssund fejrer Grundlovsmøde på sin Facebookside og ikke på Kalvøen som følge af forsamlingsforbuddet. Foto Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF fejrer grundlovsdag på Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF fejrer grundlovsdag på Facebook
Frederikssund - 26. maj 2020 kl. 10:46

Af Maj-Britt Holm
I de seneste syv år har Dansk Folkeparti i Frederikssund arrangeret eget Grundlovsmøde på Kalvøen i Frederikssund. Men sådan bliver det ikke i år på grund af coronaen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bestyrelsen var ellers godt i gang med at arrangere festligholdelsen, da coronavirussen kom i vejen. Da regeringen opretholder forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer, kan grundlovsmødet ikke afholdes i den sædvanlige form, oplyser Inge Messerschmidt, der er lokalformand for Dansk Folkeparti i Frederikssund og byrådsmedlem.

- Men det betyder ikke, at vi aflyser. Vi holder Grundlovsmøde alligevel - bare på en ny måde, siger Inge Messerschmidt.

Bestyrelsen har besluttet at videofilme talerne, som derefter kan ses og høres på partiforeningens Facebookside »Dansk Folkeparti i Frederikssund«. I år er talerne formand for DFU Tobias Weische og folketingsmedlemmerne Liselott Blixt og Morten Messerschmidt, sidstnævnte med opvækst i Frederikssund.

- Vi står klokken 12 på Kalvøen i de sædvanlige omgivelser. Men folk skal ikke komme derned, for vi må jo ikke være flere end 10. Så bliver talerne filmet, redigeret og lagt ud på vores facebookside, forklarer Inge Messerschmidt, som peger på, at der altså ikke bliver tale om en såkaldt livestreaming, hvor talerne lægges direkte ud, mens de holdes.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?