22. juni 2021
Jonas Hviid fortæller, at der skal være fire kvadratmeter per person i svømmehallen. Og at man som alle andre steder skal forsøge at holde en meters af stand til hinanden. Foto: Henrik Helmer Petersen
Jonas Hviid fortæller, at der skal være fire kvadratmeter per person i svømmehallen. Og at man som alle andre steder skal forsøge at holde en meters af stand til hinanden. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronapas ikke nok - et papir mere skal med: Klar, parat - spring lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronapas ikke nok - et papir mere skal med: Klar, parat - spring lørdag
Frederikssund - 07. maj 2021 kl. 07:06
Af Henrik Helmer Petersen

Svømmehal åbner lørdag morgen. Man skal have coronapas eller en negativ test med og derudover skal man have et dokument mere.

- Vi kunne have valgt at genåbne svømmehallen torsdag, men de præcise retningslinjer var endnu ikke kommet onsdag. De kom torsdag morgen. Så vi har valgt at genåbne Frederikssund Svømmehal på lørdag den 8. maj klokken 8 om morgenen. Så er vi klar.

Det fortæller Jonas Hviid, der er idrætsfaglig leder for Frederikssund Idrætsanlæg.

Glæder sig til at åbne

Han slår fast, at han og kommunen og de ansatte i svømmehallen glæder sig til at byde indenfor igen i Frederikssunds nye flotte svømmehal i den nye idrætsby.

For at komme ind svømmehallen skal man have coronapas eller en frisk negativ coronatest med, og man skal have et dokument mere med.

- Man skal også have ID med. Så vi kan se, at coronapas eller den negative test er ens egen. Vi tjekker det ved indgangen, forklarer Jonas Hviid.

Kun en hal ad gangen

Frederikssund Kommune har valgt kun at have den ene af kommunens to svømmehaller åbent dagligt.

- Vi åbner ikke svømmehallen i Slangerup lørdag. Lørdag åbner vi svømmehallen i Frederikssund, og frem til sommeren er den åben for offentligheden på tirsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage.

To dage i Slangerup

- På mandage og onsdage er der holdundervisning i Frederikssund Svømmehal. Her holder vi svømmehallen i Slangerup åben for offentligheden, oplyser Jonas Hviid og forklarer:

- På den måde har vi kun en svømmehal åben for offentligheden dagligt. Vi gør det sådan, så vi kan samle personalet og kræfterne på et sted ad gangen for at gøre det optimalt i forhold til retningslinjerne og coronarestriktionerne.

156 i det store bassin

Restriktionerne påbyder, at der skal være fire kvadratmeter til hver person i svømmehallen.

- Der kan være 156 svømmere i det store bassin. Det når vi ikke op på, så det bliver næppe en udfordring. Udfordringen kommer ved indgangen og i omklædningsrummene, hvor der også skal være fire kvadratmeter per person.

Må vente på omklædning

- Måske vil man opleve, at man må vente lidt på at komme ind i omklædningsrummene. Hvis der allerede er det antal personer derinde, som der må være, forudser Jonas Hviid.

Han anbefaler, at man forsøger at komme ved frokosttid, hvis man har mulighed for det.

- Børnefamilierne kommer typisk om morgenen, og her er der run på. Ved frokostid, er de taget hjem for at spise, og her er der mere fredeligt i svømmehallen.

1382458
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?