9. august 2020
Især Dagli?Brugsen i Kulhuse oplevede stor vækst, da Danmark lukkede ned under coronaen. Foto: Maj-Britt Holm
Især Dagli?Brugsen i Kulhuse oplevede stor vækst, da Danmark lukkede ned under coronaen. Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona gav vækst til Dagli'Brugsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona gav vækst til Dagli'Brugsen
Frederikssund - 10. juli 2020 kl. 17:41
Af Henrik Helmer Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coronahjemsendte familier i sommerhuse med øget behov for at hyggespise. Det har givet overraskende stor vækst til Dagli´Brugserne på herredet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Dagli´Brugsen i Dalby og Skuldelev og ikke mindst Dagli´Brugsen i Kulhuse har sammen med SuperBrugsen i Jægerpris haft et super forår. Rent forretningsmæssigt - og på en trist baggrund.

Da statsminister Mette Frederiksen i marts lukkede Danmark ned, og hun sendte børn hjem fra institutioner og skoler, og mange ansatte blev bedt om at arbejde hjemmefra, satte det skub i flere ting.

Rigtig mange danskere flyttede i sommerhus, og rigtig mange af de mange tusinder sommerhuse på Hornsherred blev beboede i det tidlige forår. Det hjemsendte folk følte formeligt samtidig et øget behov for at hygge sig med ekstra godt at spise til måltiderne og noget ekstra til den søde tand indimellem.

- Hen over foråret er vores omsætning steget med 20-25 procent. Det er meget. Især i Dagli´Brugsen i Kulhuse har omsætningen hen over foråret været ekstraordinær stor. Det fortæller uddeler og chef for Hornsherred Brugsforening, Søren Brøgger.

Tæt på ti millioner

Han kan ikke sætte præcist tal på væksten. Men hvis Hornsherred Brugsforening hen over tre måneder i 2019 i store runde tal omsatte for 40 millioner kroner, så har omsætningen hen over de samme tre måneder i år altså været 47-50 millioner kroner. Vel at mærke i store runde tal.

Hornsherred Brugsforening beskæftigede i februar 139 medarbejdere. I april var det tal steget til 153 medarbejdere. Det understreger også væksten.Nu er sommeren kommet, og i takt med, at samfundet er åbnet op, er sommerhusene på Hornsherred nu fyldt op med sommerferiegæster. Dermed er coronatravlheden afløst af sommertravlhed i Hornsherred Brugsforenings fire supermarkeder.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?