18. maj 2021
Ole Frimann Hansen ærgrer sig over at være blevet vraget som SF?s spidskandidat.
gallery icon

Se billedserie

Ole Frimann Hansen ærgrer sig over at være blevet vraget som SF?s spidskandidat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem skuffet: Vraget som spidskandidat for sit parti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem skuffet: Vraget som spidskandidat for sit parti
Opdateret 04. februar 2021 kl. 12:01
Frederikssund - 04. februar 2021 kl. 10:45
Af Maj-Britt Holm

- Det er ærgerligt, når man har arbejdet hårdt, at man er blevet vejet og fundet for let.

Sådan lyder det fra SF's byrådsmedlem Ole Frimann Hansen, der til sin store overraskelse er blevet vraget som sit partis spidskandidat til efterårets kommunevalg i Frederikssund Kommune.

Det er sket på en digital urafstemning i partiet i sidste uge, hvor Anna Poulsen udfordrede Ole Frimann Hansen. Her stemte flest medlemmer på Anna Poulsen, der dermed vandt og skal stå i spidsen for SF som partiets bud på en borgmester under kommunalvalgkampen.

Resultatet af urafstemningen har overrasket 62-årige Ole Frimann Hansen, som blev valgt for SF for første gang i 2017, hvor han overtog spidskandidaturet efter Poul Henrik Hedeboe.

- Jeg ved ikke, hvad der skete. Der er nogle, der åbenbart mener, at jeg ikke er socialistisk nok. Jeg er lidt skuffet. Men sådan er det, siger Ole Frimann Hansen.

SF til valg på partiliste

Fordi urafstemningen drejede sig om at blive SF's spidskandidat, har han endnu ikke meldt sit kandidatur til den øvrige liste for partiet, der stiller op med en partiliste. Her har de øverste på listen størst chance for at blive valgt, fordi listestemmer på partiet tilfalder kandidaterne i prioriteret rækkefølge.

- Jeg står stadig til rådighed for partiet, fastslår Ole Frimann Hansen, som tilføjer, at han regner med at have 20 gode år i politik endnu.

SF-byrådsmedlemmet understreger, at han bestemt ikke ser tabet af spidskandidaturet som noget personligt mellem ham og Anna Poulsen, og han har intet at udsætte på hende, som i dag er SF's 1. suppleant til Frederikssund Byråd og dermed hns vikar.

- Hun er knaldhamrende dygtig, påpeger Ole Frimann Hansen, der iøvrigt er medlem af Økonomiudvalget og næstformand i Opvækstudvalget i denne fire-årige byrådsperiode, som varer frem til nytår.

Aktiv i lærerforening

SF's nye spidskandidat Anna Poulsen er 43 år og uddannet folkeskolelærer. Hun er ansat på Frederikssund Kommunes specialskoleafdeling Kølholm, men er valgt ind og delvist frikøbt til fagligt arbejde i Frederikssund Lærerforening, oplyser SF i en pressemeddelelse.

Anna Poulsen har boet i kommunen i 14 årr. De første syv år i det økologiske storkollektiv på Svanholm Gods og siden i Frederikssund. Hun har fire børn i alderen 8-24 år og er næstformand i SF-Frederikssund. Anna Poulsen er blandt andet optaget af skolepolitik, handicapområdet, kulturliv og bæredygtighed.

SF har to nye kandidater på listen til KV21: Lone Terp er 61 år, og indtil sidste år boede hun i Jægerspris, hvor hendes tre børn er vokset op. Nu bor hun i Frederikssund med sin mand Dennis.

Hun er oprindeligt uddannet i Socialforvaltningen i tidligere Jægerspris Kommune, og selvom hun siden har taget læreruddannelsen og arbejdet som folkeskolelærer i mange år, brænder hun stadig for socialområdet og ældreområdet.

Hun glæder sig til at tale politik med kommunens borgere og høre, hvad der rør sig i både de store og de mindre byer.

BUPL-repræsentant

Anders Madsen er 60 år og har boet det meste af sit liv i Lyngerup og Jægersprisområdet.

Han er opvokset med lokalpolitik og fagbevægelsen på tæt hold og har været aktiv i Dalby Idrætsforening gennem 20 år. Hans far Poul Madsen var socialdemokratisk borgmester i Jægerspris og selv stillede han op for Borgernes liste i 2013 og 2017.

Oprindelig er Anders Madsen uddannet landmand og blev derefter uddannet socialpædagog, hvor han siden 1987 har arbejdet inden for specialområdet. Anders Madsen er tillidsrepræsentant for BUPL og har siddet i forskellige udvalg på skoleområdet i Frederikssund Kommune. Interesseområder: Børn, unge, fritid, teknik og miljø.

1382458
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?